26/01-12
-
Pressemeddelelse
Bridgestone udvikler ny teknologi der kan printe på dæk
Bridgestone Corporation har udviklet en revolutionerende ny teknologi, der gør det muligt at printe på dæk. En teknologi der er anderledes end nogen anden print eller farve teknologi, der er på markedet i dag.
Hidtil har man anvendt hvidt gummi på dæksiden for at kunne lave hvide dæksider eller hvide bogstaver. Denne proces kræver anvendelse af store mængder hvidt gummi, dels for at undgå misfarvning og dels for sikre god holdbarhed. Denne traditionelle fremstillingsproces tilføjer desværre ekstra vægt til dækket.
Bridgestone's avancerede dæk-prints teknologi består af et første lag, der beskytter mod misfarvning. Herpå kommer blæk, der er særligt udviklet til denne teknologi og endelig et lag der beskytter mod skader udefra. Med denne nye teknologi kan Bridgestone præsentere mere kreative dæk design og samtidig tage hensyn til miljømæssige forhold som brændstof effektivitet, uden at tilføre dækket ekstra vægt.
Bridgestone fortsætter med at undersøge de mange forskellige muligheder, der er forbundet med dæk-prints teknologien. Eksempelvis kunne man printe kundens eget design eller fotografi på dæksiden, som så siden kunne fjernes eller ændres, hvis kunden skulle ønske det.
Bridgestone forventer snart at introducere denne teknologi på markedet.
Relevant information
http://www.bridgestone.dk