Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/04-15   -   Pressemeddelelse

Nye sensorer fortæller om dækket er slidt

Bridgestone udvikler en ny type sensor, der kan fortælle om slidte dæk og glatte veje.

Sensorer, der fortæller om dæktrykket er for lavt, har været påkrævet i nye biler siden 1. november 2014. Dæktrykket er en væsentlig faktor i at bevare kontakten til vejen, men Bridgestone tager sikkerheden et skridt videre med en ny sensor, der kan fortælle, om dækkene er slidt og hvordan de er slidt. Med de informationer kan ejeren følge med i, om dækkene skal skiftes eller byttes rundt, så sliddet fordeles bedst muligt.

Teknikken kalder Bridgestone for CAIS og det står for Contact Area Information Sensing. Systemet består af en sensor monteret i hvert dæk samt en modtager i bilen, der taler sammen med bilens systemer. Sensoren måler en række parametre blandt andet temperatur, acceleration, vrid i dækket samt dæktryk.
Dataene kan desuden bruges til at bestemme vejens beskaffenhed, så bilen for eksempel kan advare om glatte veje

Sensoren behøver ingen batterier, da den lader sig selv op under kørsel. Pilotprojekter med sensorerne vil være kørende i løbet af et par år.

###

Bridgestone Corporation:
Bridgestone Corporation, med hovedkvarter i Tokyo, er verdens største dæk- og gummiproducent. Foruden dæk til en lang række formål, fremstilles også et bredt udvalg af diverse produkter, for eksempel gummi og kemiske produkter til industrielle formål samt sportsartikler. Bridgestone produkter sælges i over 150 lande.

Bridgestone Europe:
Bridgestone Europe, med europæisk hovedkvarter i Bruxelles, Belgien, er et regionalt datterselskab af Bridgestone Corporation, verdens største dæk- og gummiproducent. Bridgestone Europe driver et teknisk center, 8 fabrikker samt salgskontorer i mere end 30 europæiske lande, med over 13.000 ansatte. Dæk, fremstillet af Bridgestone Europe, sælges både i Europa og resten af verden.

Bridgestone Danmark:
Bridgestone Danmark A/S, med kontor og lager i Søften ved Aarhus, er et datterselskab af Bridgestone Europe. Bridgestone Danmark sælger og distribuerer dæk fra Bridgestone, Firestone, Dayton og Seiberling. 42 medarbejdere servicerer dækcentre, autoforhandlere og værksteder med dæk til personbiler, varebiler, motorcykler, lastbiler, landbrugskøretøjer og entreprenørmaskiner.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater