Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/06-15   -   Pressemeddelelse

Dæktrykket skal op i ferien



Når familien tager på ferie for at slappe af, kommer bilen på overarbejde. En vigtig detalje for sikkerhed og økonomi er dæktrykket, der skal øges, når bilen er lastet hårdt eller kører hurtigt

Hvert år drager tusinder af danskere på bilferie i Europa, for at tage trykket af hverdagen. Og mens familien slapper af, så må bilen tage det hårde slæb. Mange timers kørsel med en tungt lastet bil øger presset på teknikken og på dækkene, der bliver varmere end normalt.

Derfor anbefaler alle bilfabrikanter, at dæktrykket sættes op, når hastigheden er høj eller bilen er lastet. Tallene kan altid ses i instruktionsbogen, men findes ofte også i tankdækslet eller i en dørfals.
Hvis ikke man øger trykket, så bliver dækkene varme og de slides mere end normalt. Desuden stiger brændstofforbruget, da rullemodstanden er højere.
- Når man hæver trykket i dækkene stiger deres bæreevne og de deformeres mindre under kørslen. Det er vigtigt for både vejgreb og slid på ikke bare dæk, men også på motoren, der skal arbejde mindre hårdt, når trykket er korrekt, siger Jesper Sørensen, teknisk chef hos Bridgestone Danmark.

Dækket tjekkes med kolde dæk

Alle dæk bliver varmere, når man kører. Og dermed stiger trykket, så dæktrykket skal tjekkes med kolde dæk - altså inden du kører på ferie. Du kan godt køre ned på tanken i nærheden, og måle trykket, men kører du længere væk, så giv dækkene en pause inden du måler trykket.

Hvis du triller direkte ind på en tank i Tyskland efter kørsel på Autobahn, så bør du også give dækkene en pause til de er normal temperatur.
- Det er umuligt at sige, hvad det rigtige tryk er, hvis dækkene ikke er kolde. Tjekker man alligevel, så er det vigtigste at man ikke tager luft ud af dækket. Det er usandsynligt, at trykket har været for højt, da alle dæk taber lidt luft over tid, siger Jesper Sørensen.

Husk reservehjulet

Inden du drager af sted, så tjek også trykket på reservehjulet, hvis du har sådan et. Har du i stedet et lappekit med tætningsvæske, så se om holdbarhedsdatoen på væsken er overskredet - det holder nemlig ikke evigt. En anden vigtig detalje er kugletrykket, hvis du kører campingvogn eller trailer. Normalt skal det være mellem 50 og 100 kg - det afhænger af bilen. Husk i øvrigt at campingvogne med Tempo 100-mærkning ikke må køre med dæk, der er ældre end 6 år.

###

Tre vigtige grunde til at holde øje med dæktrykket

1. Din sikkerhed er på spil. Tab af dæktryk fører til nedsat kontrol over bilen og større risiko for udskridning. Desuden vil dækkets holdbarhed reduceres væsentligt pga. den stress og varmeopbygning, der opstår som følge af dæksidens bøjninger.
Den ekstra vægt af feriebagage, ekstra passagerer og måske en campingvogn på krogen, gør blot situationen endnu mere kritisk.

2. Det belaster din økonomi. Ikke alene vil dækkets rullemodstand øges og dermed koste i form af større brændstofforbrug, men det vil også accelerere dækkets slitage. Dækkets kilometerydelse halveres, hvis dæktrykket falder fra 2,2 bar til 1,0 bar.

3. CO2 udslip øges. Sidst, men ikke mindst, vil kørsel med lavt dæktryk medføre en unødvendig ekstra belastning for miljøet ved forøget brændstofforbrug og CO2 udledning.

Bridgestone Europa

Relevant information

Bridgestone Danmark
http://www.bridgestone.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Bridgestone
Sigma 1
8382 Hinnerup, Danmark

  +45 87 64 66 64
  +45 22 70 11 20

http://www.bridgestone.dk

Modtag nyheder fra Bridgestone Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater