30/06-09
-
Pressemeddelelse
British American Tobacco støtter WHO's kamp mod ulovlig handel
Milliarder af smuglede og forfalskede cigaretter - nok til at omkredse Jorden mere end 60 gange -koster stadig mere forgældede regeringer omkring 20-40 milliarder dollars i tabte afgifter om året på verdensplan, sagde British American Tobacco i dag.
Det estimeres, at op mod 660 milliarder cigaretter hvert år globalt passerer igennem hænderne på smuglere, falsknere og lokale skatteunddragere. Med 20 styks pakker lagt ende mod ende, ville cigaretterne nå rundt om Jorden mere end 60 gange - eller nå frem og tilbage til Månen næsten fire gange.
British American Tobacco støtter en ny traktat fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der i denne uge bliver debatteret i Geneve- the Protocol on Illicit Trade in Tobacco Products. Denne har til formål at bekæmpe problemet gennem stærkere international koordinering og håndhævelse. Protokollen anerkender, at tobaksindustriens legitime interesser såvel som regeringers, bliver skadet af den ulovlige handel.
Ralf Ploufmann-Olsen, Regulatory Engagement Manager in Denmark siger: "Cigaretter må være et af de lovlige produkter i verden, som bliver smuglet mest. Denne traktat kan give regeringer muligheden for at slå hårdt ned på dem, som er involveret i smugling - og det er vigtigt, at de gør det.
"Organiseret kriminalitet dominerer i stigende omfang tobakssmugling. Våben, stoffer og menneskehandlere er tiltrukket af de høje fortjenester - med kun mindre bøder eller betingede fængselsdomme, hvis de bliver pågrebet."
En blot 12-meter fragtcontainer med 8,5 millioner cigaretter, smuglet ind i Storbritannien og solgt til halvdelen af den anbefalede detailpris, kan give de kriminelle omkring 7,5 mio. DKK i fortjeneste.
Tracking & tracing skal virke
British American Tobacco er i gang med en pilottest af et nyt system på sin polske fabrik, en af de største i Europa og et eksportknudepunkt for virksomheden. Systemet sporer hver eneste karton og mastercase, der bliver produceret, hvilket gør virksomheden i stand til at opdage eventuelle brud på forsyningskæden. Toldere og andre, der har til opgave at håndhæve love, vil have fri adgang til systemet 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Forsøgsresultaterne overgår forventningerne til nøjagtighed.
Ploufmann-Olsen siger: "Vi er helt enige med WHO om, at track & trace teknologier potentielt kan være et effektivt redskab, men det er vigtigt, at alle tobaksvirksomheder - herunder de mindste - deltager uden forbehold. For at det kan ske, opfordrer vi WHO til at sætte en standard for global tracking & tracing i stedet for "˜one-size-fits-all' teknologi, som ikke alle virksomheder vil kunne køre. En standard vil tillade virksomhederne at vælge et system, som gør dem i stand til at imødekomme den bedst muligt samtidig med, at det sikrer, at de alle har råd til at følge den, uanset deres størrelse."
Frie Handelszoner skal inkluderes
British American Tobacco ønsker også, at Protokollen indeholder bedre opsyn og håndhævelse fra autoriteterne i Frie Handelszoner. Der er omkring 700 på verdensplan - sorte huller, hvor varer kommer ind med ét sæt af dokumentation og ud med et andet, hvorved der gives næring til ulovlig handel.
Verdenstoldorganisationen og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling er enige i, at zonerne spiller en afgørende rolle for fremme af ulovlig handel.
British American Tobacco er verdens næststørste børsnoterede tobakskoncern målt på global markedsandel, med mærker der sælges på mere end 180 markeder. Koncernens datterselskaber producerede cirka 715 milliarder cigaretter på 49 cigaretfabrikker i 41 lande i 2008 og beskæftigede mere end 54.000 mennesker.
Der er mere om den ulovlige tobakshandel og British American Tobacco's store indsats for at hjælpe med at tackle det på www.bat.com / Consumers and trade / About illicit trade .
Relevant information
http://www.bat.com
Firma
British American Tobacco Denmark A/S
Tobaksvejen 4
2860 Søborg,
Danmark
+45 40 74 01 44
http://www.bat.com
Modtag nyheder fra British American Tobacco Denmark A/S på mail
Tilmeld dig her