Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/08-10   -   Pressemeddelelse

Brother laver print/skan apps til iPhone og Android-telefoner

Første gang, man kan skanne fotos til og udskrive fotos direkte fra sin mobiltelefon. Brother's iPrint&Scan applikation kan hentes gratis i Apples iTunes online-shop.

Brother sørger nu for, at de populære Apple iPhones eller den kommende Apple iPad kan indgå som en naturlig og integreret del af virksomhedens eller hjemmets øvrige it-systemer.

Brother's nye iPrint&Scan er nemlig markedets første iPhone applikation, der både kan skanne fotografier til en Smartphone og tilsvarende udskrive fotos fra telefonen via Brother's populære inkjet alt-i-én-printere*. Herunder også Brother's enestående A3 alt-i-én-printere.

Brother iPrint&Scan kan anvendes sammen med alle versioner af Apple iPhone (herunder den helt nye iPhone 4), iPod Touch og den kommende Apple iPad tablet-pc. Kommunikationen mellem telefon og Brother's alt-i-én printere foregår via trådløst Wi-Fi eller et kabelbaseret netværk.

"Vi vil være med helt fremme, nu hvor markedet for Smartphones for alvor er eksploderet i Danmark. Vores iPrint&Scan applikation åbner helt nye muligheder for at bruge sin mobiltelefon," siger marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S.

Henning Elkjær har store forventninger til den nye applikation. Ikke kun fordi den er markedets første, som lader Smartphones både skanne og printe fotos. Henning Elkjær regner også med, at applikationen kan åbne dørene på vid gab for Brother hos Danmarks voksende skare af Apple-brugere.

En engelsksproget version af Brother's iPrint&Scan applikation kan nu downloades gratis fra Apples iTunes online-shop. I slutningen af 2010 vil Apple-versioner på andre sprog være klar, dog ikke på dansk.

Kommer også til Android-telefoner
Brother glemmer naturligvis ikke den anden store hurtigt voksende Smartphone-platform, Googles Android.
Senere på efteråret vil Brother's smarte applikation dukke op under betegnelsen Brother Print&Scan i en version, der passer til Android-baserede Smartphones (fra Android 1.6 og opefter).

*iPrint&Scan applikationen kan arbejde sammen med alle Brother's seneste inkjet alt-i-én printere (modeller fra 2009 og frem).

Relevant information

http://www.brother.dk


Pressekontakt


Firma

Brother international (Danmark) A/S
Baldershøj 22
DK-2635 Ishøj , Danmark

  43 31 31 31

http://www.brother.dk

Modtag nyheder fra Brother international (Danmark) A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater