Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/06-13   -   Pressemeddelelse

Hver fjerde kommune vælger bubobubo A/S som it-partner

Fællesudbud Sjælland har fået et nyt, fælles indkøbsanalysesystem til at håndtere de omfattende datamængder på tværs af kommunale skel og på en ensartet måde. Valget af it-leverandør faldt på bubobubo A/S, som dermed forsyner 25 pct. af landets kommuner med systemer til analyse af indkøb.

Fællesudbud Sjælland (FUS) er et af landets største indkøbsfællesskaber med sine samlet set omkring 800.000 borgere i medlemskommunerne i Region Sjælland. Efter et offentligt udbud valgte FUS bubobubo A/S som it-partner på det nye, fælles indkøbsanalysesystem, og FUS bliver dermed en del af de cirka 25 pct. af landets kommuner, der har fået bubobubo A/S som leverandør af indkøbsanalyse de seneste 12 måneder.

"FUS-kommunerne har tidligere haft forskellige systemer til at analysere indkøbsdata. Vi har nu valgt at udbyde et fælles analysesystem, og valget er faldet på bubobubo A/S. Vi ser frem til samarbejdet og forventer, at vi bliver bedre i stand til at analysere vores data ensartet og på tværs til fordel for de udbud, der bliver gennemført i FUS-regi. Ved at udbyde systemet fælles har vi opnået bedre priser på det at have et analysesystem til rådighed, og vi vil fremadrettet have den samme tilgang til analyser," fastslår Lotte Elming, Indkøbs- og Udbudschef for Næstved Kommune.

Bedre bundlinje med datasynlighed
Et af formålene med indkøbssamarbejdet er nemlig at opnå bedre priser og betingelser fra leverandørerne ved systematisk at samarbejde om udbud på forskellige varer og tjenesteydelser.
"Vi er meget glade for det nye samarbejde med FUS og for igen at være blevet valgt som det stærkeste og mest konkurrencedygtige alternativ for kommunerne," lyder det fra medejer i Daxiomatic og bestyrelsesformand i bubobubo A/S, Kenneth Minck. Han tilføjer, at implementeringen af den nye løsning kører planmæssigt, og de første kommuner er allerede koblet på.
bubobubo A/S' systemer tilbyder forbedret datasynlighed og gennemsigtighed. Systemerne indsamler, beriger og manipulerer data, så de bliver anvendelige i et multidimensionelt analysemiljø - og gør dem lettilgængelige fra enhver enhed (PC, laptop, tablet, smartphone) overalt i verden. De pragmatiske løsninger er altid tilpasset den enkelte organisations behov og hjælper både private og offentlige virksomheder på det globale marked til en bedre bundlinje.

Internationalt anerkendt, dansk platform
Kontrakten med FUS dækker bubobubos indkøbsanalyseløsning, som er baseret på den danskudviklede og verdenskendte BI-platform, Targit. Salgsdirektør Flemming G. Madsen fra Targit A/S siger:
"Det glæder os at have vundet endnu en opgave sammen med bubobubo A/S. Ordren bekræfter os i, at vi har valgt strategisk rigtigt med samarbejdet og udnævnelsen af bubobubo A/S til Targit-ambassadør tidligere på året."
Targit A/S har udviklingsafdelinger i både Danmark og USA og blev på CeBIT 2012 kåret som den mest innovative BI-platform i verden. I de seneste BARCsurveys rangerer Targit A/S da også helt i top sammenlignet med øvrige platforme. For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Administrerende direktør Morten Vitus Gregersen, bubobubo A/S, 2752 5849
Indkøbs- og Udbudschef, Lotte Elming, Næstved Kommune, 5588 5491
Projektleder på implementeringen af FUS's analysesystem, Lars Gravesen, Ringsted Kommune, 5762 6551
Salgsdirektør Flemming G. Madsen, Targit A/S, 2632 1949


Relevant information

http://bubobubo.dk/


Pressekontakt


Firma

bubobubo A/S
Vesterballevej 5
7000 Fredericia, Danmark

  +45 36 96 43 44
  +45 27 52 58 49

http://bubobubo.dk/

Modtag nyheder fra bubobubo A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater