15/04-08
-
Pressemeddelelse
George Tennet bliver ny BullGuard CEO
BullGuard meddeler i dag, at bestyrelsen har valgt George Tennet som virksomhedens nye Chief Executive Officer.
George Tennet kommer fra en stilling hos Mobility Electronics som Managing Director af EMEA regionen. Tidligere var George Tennet Head of Global Sales hos Sennheiser Communication og Vice President Sales & Marketing EMEA hos GN/Jabra, hvor han var hjernen bag Jabra brandets hurtige vækst i denne region.
Om udvælgelsen sagde George Tennet: "BullGuard befinder sig på et afgørende stadie af sin udvikling, og jer ser frem til at arbejde med holdet for at bygge videre på vækst-successen. BullGuards produkter har en solid kundeværdi og det faktum, sammenholdt med vores nye Gaming og Mobil-produkter, giver os unikke muligheder for at udvide vores distributions- og forretningsvirksomhed globalt".
George Tennet lagde især vægt på mobil baseret sikkerhed. Et marked der forudses en markant stigning i efterspørgslen i løbet af de næste 3-5 år samtidig med at brugen af mobil internet stiger. "BullGuard befinder sig i en position, hvor vi kommer til at drage fordel af denne markedsudvikling, og jeg forventer, at vores distributionskanaler vil udvikle sig i takt med dette."
Om aftalen med George Tennet, sagde BullGuard Chairman Morten Steen-Jørgensen: "Jeg er glad for, at vi har formået at tiltrække nogen med Georges erfaring og evner. George har en bevist historik inden for virksomhedsledelse og internationalt salg. Han er en engageret og inspirerende leder med ekstraordinære præstationer inden for organisatorisk udvikling og udvikling af salgs kanaler. Jeg ved at George kan klare opgaven med at få BullGuard gennem den næste fase af vækst, da jeg har haft den fornøjelse at arbejde sammen med ham hos Jabra".
George Tennet tiltræder sin nye rolle i BullGuard øjeblikkeligt.
Om BullGuard
BullGuard specialiserer sig i sikkerhedsløsninger til PC og mobil til private og små virksomheder, med vægt på teknisk excellence, brugervenlighed og kundepleje. BullGuard er engageret i at skabe enkle, omkostningseffektive, samlede sikkerhedsløsninger for at give brugere førsteklasses beskyttelse mod computer vira og andre ubudne gæster.
BullGuards hovedkvarter er placeret i København og har kontorer i Australien, Rumænien og England.
For henvendelser angående interviews og presse-materiale, kontakt venligst:
Benjamin Verduijn
Information and PR Manager
BullGuard Ltd.
www.bullguard.com
Relevant information
http://www.bullguard.com