22/10-08
-
Pressemeddelelse
BullGuard lancerer Bullguard Internet Security 8.5 i Danmark
Forbedret sikkerhed, brugervenlighed og ydelse - inklusiv Gamer's Edition.
BulllGuard, der fremstiller sikkerhedsløsninger til PC'er i hjemmet og mindre virksomheder, lancerede i dag BullGuard Internet Security 8.5 i Danmark.
I den nye version af sikkerhedspakken er der en række elementer, som forbedrer pakkens sikkerhed, brugervenlighed og ydelse. Derudover har BullGuard som introduktion af BullGuard Gamer's Edition tilføjet den i BullGuard Internet Security 8.5. Tilbuddet gælder ved køb af BullGuard Internet Security 8.5 hos BullGuards forhandlere i Danmark.
Version 8.5 indeholder både Antivirus, Antispyware, Firewall, Spamfilter og Backup og giver dermed privat-brugere en alt-i-en sikkerhedsløsning. "I modsætning til de fleste af vores konkurrenter er vi 100% fokuseret på privat-brugere", sagde Theis Søndergaard, CTO og medstifter af BullGuard. "Det betyder, at vi bruger alle vores ressourcer på at udvikle et produkt, der er bedst egnet til privat-brugere. Produktudvikling af vores Internet Security sker derfor efter de tre ledende principper: at styrke sikkerhed og forbedre både brugervenlighed og ydelse. I version 8.5 har vi igen formået at leve op til alle tre".
Nye elementer i BullGuard Internet Security 8.5 indeholder blandt andet:
· Øget mulighed for sporing af rootkits - en af tidens største sikkerhedstrusler. Rootkit er et specielt program, der begraver sig selv langt inde i et operativ-system (f.eks. Windows) med henblik på ondartet aktivitet. BullGuard Antivirus sikrer, at rootkits bliver fundet og ikke kan bruges til at gemme en inficeret kode. Det nye i version 8.5 er, at BullGuard Antivirus også kan finde eksisterende rootkit i systemet ved en normal PC-scanning.
· Webfiltrering til proaktiv hjemmesidescannning. BullGuard Antivirus scanner det website, du skal til at besøge. Når du indtaster en URL eller klikker på et link, scanner BullGuard Antivirus websitets indhold inden, det bliver downloadet til dit system.
· Sikkerhedsopdatering hver anden time. Det er blandt de højeste opdateringsfrekvenser på markedet.
· BullGuard Gamer's Edition til uforstyrret spil med maksimal sikkerhed.
Sikkerhedspakken indeholder fortsat de populære funktioner som BullGuard's avancerede Backup med 5 GB sikkert online drev og nem adgang døgnet rundt til BullGuards dygtige supportere. En licens kan bruges på op til 3 PC'er.
BullGuard Gamer's Edition er en sikkerhedsløsning til gamere, udviklet i samarbejde med SteelSeries, der er fabrikant af professionelt gaming-udstyr. Gamer's Edition giver brugere mulighed for at spille sikkert og uforstyrret. Der er taget højde for, at spillere ikke bliver forstyrret af pop-up-beskeder fra BullGuard, systemskanninger eller auto-opdateringer. Der er skræddersyede indstillinger til Antivirus og Firewall samt automatisk opdatering af spilprofiler, når nye PC spil kommer på markedet.
Theis Søndergaard sagde om Gamer's Edition at "På nuværende tidspunkt understøtter vi 80 af de mest populære spil i verden, inklusiv World of Warcraft og Age of Conan, og antallet vil stige efterhånden som nye spil kommer på markedet".
Om BullGuard
BullGuard specialiserer sig i PC- sikkerhedsløsninger til private og små virksomheder, med vægt på teknisk dygtighed, brugervenlighed og kundepleje. BullGuard har specialiseret sig i at skabe enkle, omkostningseffektive sikkerhedsløsninger, der giver brugere førsteklasses beskyttelse mod computervira og andre ubudne gæster.
BullGuard har over 65.000 abonnenter alene i Danmark. BullGuard Nordic er BullGuards nordiske salgskontor placeret i Odense og Stockholm.
Relevant information
http://www.bullguard.dk