14/12-09
-
Pressemeddelelse
Internet-kriminalitet stiger op til jul
Kriminaliteten på internettet er på sit højeste i julemåneden. De kriminelle går målrettet efter lette ofre i julehandlen, som ventes endnu en gang at slå rekord på nettet.
Det er højtid for phishing og hacker-angreb. De IT-kriminelle vil nemlig have deres andel af julehandlen, og derfor sætter de ekstra trumf på antallet af lokkende e-mails og direkte angreb.
"Der er ingen grund til at afholde sig fra at handle på internettet, det er vigtigt at understrege. Med sund fornuft og en opdateret sikkerhedspakke kan man være tryg. Problemerne opstår, hvis man er lidt for hurtig til at svare på en e-mail, som man tror, kommer fra en troværdig kilde, eller hvis man ikke sørger for at holde sin computer opdateret," siger Jan Nissen Petersen, der er Country Manager i Danmark for IT-sikkerhedsfirmaet BullGuard.
BullGuard anslår, at antallet af phishing-forsøg i julemåneden stiger med op til 30 procent, og meget tyder på, at det kan svare sig for de kriminelle. I første halvår af 2009 blev hele 3.812 danskere bestjålet på internettet - det er næsten 1.000 personer flere end året før, viser statistikken fra PBS.
"Den klassiske phishing, hvor bagmænd udgiver sig for at være en bank, en online-butik eller e-mail-udbyder, virker desværre stadig. De beder ganske simpelt om nogle få oplysninger, ofte blot en bekræftelse på din adgangskode til email. Når de får den, så begynder de at gennemtrevle dine e-mails for oplysninger, der kan give adgang til bankoplysninger og internetbutikker, du har handlet i tidligere. På den måde kan de begynde at agere på nettet, som om de var dig," forklarer Jan Nissen Petersen.
Det bedste råd er aldrig at sende fortrolige oplysninger via email. En seriøs internetbutik, bank eller organisation vil aldrig bede om at få bekræftet fortrolige oplysninger. Følger man den hovedregel, er man på den sikre side.
Dernæst bør man sikre sin computer og helst med en anerkendt sikkerhedspakke, der opdateres løbende. "Nogle af de gratis sikkerhedsprodukter opdateres kun én gang i døgnet. Det ser vi, at hackere desværre udnytter. Den bedste løsning er at sikre sig med en anerkendt sikkerhedspakke, der opdateres ofte," lyder det fra Jan Nissen Petersen.
###
Om BullGuard
BullGuard er en dansk IT-virksomhed med hovedkontor i København og salgsafdeling i Odense. Desuden har firmaet afdelinger i England, Benelux, Australien og Rumænien. Siden den første version af BullGuard blev udgivet i 2002 har virksomheden hvert år fordoblet sin omsætning. BullGuard har 130 ansatte.
Om BullGuard Internet Security
BullGuards mission er at gøre det sikkert for almindelige mennesker at benytte sig af alle internettets fantastiske muligheder, uden at pådrage sig vira og drukne i spammails.
Derfor har vi udviklet markedets mest brugervenlige sikkerhedsprodukt: BullGuard er nemt at bruge, beskytter dig fuldt ud, og har en Live Support der er uden sidestykke i branchen - og på dansk.
Vi har taget alle de nødvendige sikkerhedskomponenter samlet dem i ét enkelt produkt. Med BullGuard får du Antivirus, Firewall, Spamfilter og Backup i ét produkt, og en brugerflade der er udviklet til at være let at bruge for helt almindelige mennesker. Computersikkerhed er for vigtigt til at være forvirrende. Så enkelt er dét.
Relevant information
http://www.bullguard.dk