Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/03-10   -   Pressemeddelelse

Ny generation af antivirus til familien

Det har aldrig været enklere at færdes sikkert på internettet. Den seneste generation af sikkerhedsprodukter fra BullGuard er nu så effektiv og intelligent, at brugeren slet ikke behøver at konfigurere. Jo enklere det er for brugeren, jo bedre er PC'en sikret. Den erfaring har IT-sikkerhedsfirmaet BullGuard brugt til at udvikle Internet Security 9.0.

Internet Security 9.0 er således en revolution inden for brugervenlighed: brugergrænsefladen er superenkel, hvilket betyder, at funktionaliteten ikke er mere end et klik væk fra startskærmbilledet. Alt det tekniske er gemt væk, så brugeren kan føle sig helt sikker uden at kende teknologien bag. Hvis brugeren er interesseret i at tilpasse profiler eller indstillinger er det naturligvis muligt - Internet Security 9.0 byder på masser af muligheder for at finjustere.

Mange giver op over for komplekse risici

BullGuards CTO, Claus Villumsen siger: "Efterhånden som onlinetruslerne fortsætter med at stige, bliver forbrugerne mere og mere opmærksomme på, at der er en risiko ved at være online. Og de bliver klar over, at det er nødvendigt at være beskyttet. Udfordringen er, at sikkerhedsproblemerne er blevet så komplekse og varierede, at brugerne har givet op over for de tekniske termer, der bruges af sikkerhedsbranchen. Derfor er det en overvældende opgave for mange mennesker at finde et sikkerhedsprodukt, installere det og derefter faktisk bruge det effektivt. Det er årsagen til, at BullGuard fokuserer på brugervenlig, lavteknologisk kommunikation, der er nede på jorden og en kundeservice, der er uovertruffen i softwarebranchen. Det afspejles i vores lancering af Internet Security 9.0."

Game Mode - fuld beskyttelse uden at miste hastighed

BullGuard Internet Security 9.0 indeholder en Game Mode-funktion, der beskytter spillerens PC uden at give afkald på kvalitet og hastighed i spillet. Game Mode kører sammen med sikkerhedsfunktionerne, men leder PC'ens ressourcer i retning af spillet i stedet for sikkerhedsprogrammet. Dermed sikres brugeren maksimal ydelse uden at skulle gå på kompromis med sikkerheden.

Det gør BullGuard til det perfekte sikkerhedsprogram til den gennemsnitlige husstand, idet licensen til 3 PC'ere imødekommer både sikkerhed og ydelse uafhængig af, om familiens medlemmer bruger PC'en til netbank eller spil.

Claus Villumsen siger: "BullGuard Internet Security 9.0 leverer omfattende beskyttelse mod trusler uden at gøre PC'en langsommere, uanset hvad den bliver brugt til, samt uovertruffen brugervenlighed på alle niveauer - inklusive en anerkendt kundeservice. Derudover omfatter programmet 5 GB online backup - en skudsikker metode til at sikre fotos og alle andre vigtige og personlige data".

BullGuard Internet Security 9.0 indeholder følgende funktioner:

· Ny enkel brugergrænseflade
· Game Mode
· Installationsproces i ét enkelt trin
· Antivirus
· Antispyware
· Antiphishing
· Spamfilter
· Instant message-beskyttelse
· Firewall
· Support
· 5 Gb online-backup

Eksisterende brugere af BullGuard Internet Security vil automatisk modtage en gratis opgradering til 9.0-versionen. BullGuard Internet Security 9.0 sælges gennem BullGuards partnere og kan desuden købes online på www.bullguard.com. Den vejledende udsalgspris er 499,- for et års licens til 3 PC'ere.

###

Om BullGuard

IT-virksomheden BullGuard har hovedsæde i England og blev etableret i 2002 af danske IT entreprenører. Bullguard, der er 100 % fokuseret på forbrugere, har siden etableringen oplevet kontinuerlig vækst med kontorer i København og Odense samt salgsselskaber i England, Benelux, Sverige, USA og Australien og en udviklingsafdeling i Rumænien. BullGuard har 100 ansatte.

Om BullGuard Internet Security

BullGuards mission er at gøre det sikkert for almindelige mennesker at benytte sig af alle internettets fantastiske muligheder, uden at pådrage sig vira og drukne i spammails. Derfor har vi udviklet markedets mest brugervenlige sikkerhedsprodukt: BullGuard er nemt at bruge, beskytter dig fuldt ud, og har en Live Support der er uden sidestykke i branchen - og på dansk. Vi har taget alle de nødvendige sikkerhedskomponenter samlet dem i ét enkelt produkt. Med BullGuard får du Antivirus, Firewall, Spamfilter og Backup i ét produkt, og en brugerflade der er udviklet til at være let at bruge for helt almindelige mennesker.

Relevant information

http://www.bullguard.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

BullGuard Danmark A/S
Wichmandsgade 5F
5000 Odense C, Danmark

  30 50 83 53
  30 50 83 53

http://www.bullguard.com

Modtag nyheder fra BullGuard Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire