Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/01-11   -   Pressemeddelelse

9 ud af 10 tager ikke backup

Rigtige mænd tager ikke backup. Sådan lyder en vittighed om, hvor risikofyldt, det er ikke at have et backup-system. Virkeligheden er, at rigtig mange ikke husker at tage backup af deres private computere - og efterfølgende må tage konsekvensen af tabte data. Det har store omkostninger for forbrugerne, som først og fremmest frygter at miste deres digitale fotos.

Over halvdelen af alle private computerbrugere har mistet data i 2010. Det kunne have været undgået, hvis de havde været installeret en effektiv backup-løsning på deres computere.
"Backup er desværre gledet ud af forbrugernes bevidsthed. Det er sket i takt med, at computerne bliver bedre og bedre, og fokus har været på ondsindede vira, men det viser sig, at hver anden forbruger har mistet data det seneste år, og at kun cirka 10 pct. regelmæssigt tager backup. Manglende backup er således en af de største trusler mod datasikkerheden i dag på trods af, at der findes effektive og billige løsninger, som helt eliminerer problemet," siger Jan Nissen Petersen, fra sikkerhedsfirmaet BullGuard. Han håber, at mange vil have det som nytårsfortsæt, at installere en backup-løsning på deres computer i 2011.

67 procent har mistet personlige data
En omfattende undersøgelse af forbrugermønstre fra Danmark og 127 andre lande foretaget af den uafhængige organisation ConsumerStatistics.org i december 2010 viser, at backup for manges vedkommende er en by i Rusland. Undersøgelsen har adspurgt 6.149 personer om deres backup-vaner, og resultaterne er blandt andre at:

· 89,1 procent af private computerbrugere ikke tager regelmæssigt backup
· 67,1 procent af private computerbrugere har mistet filer - 51,4 procent inden for det seneste år
· 69,2 procent af private computerbrugere er mest bange for at miste digitale fotos

Backup til 12,50 kr. om måneden - for hele familien
Samtidig sagde 91,3 af undersøgelsens deltagere, at backup er vigtigt, og det tyder på, at backup og brugervenlighed ikke i tilstrækkelighed grad har været kombineret i de løsninger, som findes på markedet.
Det har BullGuard gjort noget ved. BullGuard Backup er en såkaldt "set-and-forget" -løsning, hvor man indstiller sin backup én gang, og derefter skal man ikke foretage sig noget. Alle ens væsentlige data bliver automatisk uploadet til BullGuards hurtige og sikre servere. Når data ligger på BullGuards backup-server, kan de hentes igen via et personligt password fra hvilken som helst computer eller mobil enhed med internetadgang. Løsningen koster kun 12,50 kr. om måneden - for op til fem computere, og det er gratis at prøve i 14 dage.

Ny brugervenlig løsning, som alle kan benytte
"Vi har lagt et stort arbejde i at gøre backup mere brugervenligt uden at gå på kompromis med sikkerhed og avancerede features. Med BullGuard Backup har vi en backup-løsning, som alle computerbrugere uden videre kan benytte, og som samtidig er så økonomisk, at alle kan være med. Der er således ikke længere nogen undskyldning for ikke at tage back-up - hverken for rigtige mænd eller resten af familien," siger Jan Nissen Petersen. Online backup beskytter forbrugerne i tilfælde af:

· Tyveri af computer
· Fejlsletning af filer
· Fejl i hardware
· Computer sammenbrud

Om BullGuard
IT-virksomheden BullGuard har hovedsæde i England og blev etableret i 2002 af danske IT entreprenører. BullGuard, der er 100 % fokuseret på forbrugere, har siden etableringen oplevet kontinuerlig vækst med kontorer i København og Odense samt salgsselskaber i England, Benelux, Sverige, Tyskland, Frankrig, USA, Australien og en udviklingsafdeling i Rumænien.

Relevant information

http://www.bullguard.com


Pressekontakt


Firma

BullGuard Danmark A/S
Wichmandsgade 5F
5000 Odense C, Danmark

  30 50 83 53
  30 50 83 53

http://www.bullguard.com

Modtag nyheder fra BullGuard Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater