Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-11   -   Pressemeddelelse

53 % af mobiltelefonernes brugere er, uvidende, om sikkerheden på deres Smartphone

53 % af brugerne udtaler, at de er uvidende om sikkerhedssoftware til smartphones.

En ny undersøgelse, foretaget af internetsikkerhedseksperterne BullGuard, viser en generel mangel på indsigt i det stigende antal af trusler, som mobiltelefoner er udsat for. 53 % af brugerne hævder ifølge undersøgelsen, at de er uvidende om sikkerhedssoftware til Smartphones. Yderligere 21 % mener, at en sådan beskyttelse er unødvendig, og 42 % indrømmer, at det "har de slet ikke tænkt på".

Det er en chokerende afsløring set i lyset af den række af angreb og sikkerhedsspørgsmål, der har omgivet Smartphones i de sidste seks måneder, og med de nyeste beretninger, der fortæller om en stigning på 250 % i antallet af malware på mobiltelefoner i løbet af den samme periode.

Det centrale tema ser ud til at være manglende kendskab til farer og risici. Brugerne er ikke bevidste om den stigende malware-trussel over for Smartphones, ligesom de heller ikke ved, at enhederne potentielt set er præcis lige så modtagelige over for angreb som en stationær eller bærbar computer er - hvis de da ikke er mere udsatte! BullGuards undersøgelse viste derudover, at 49 % af brugerne aldrig havde været bekymret over at gå på nettet med en mobiltelefon, og at 32 % ikke havde tænkt over den potentielle risiko. Risikoen bliver forstærket af statistikker, der viser, at 55 % af brugerne er uvidende om, at mobiltelefoner kan blive inficeret med virus, samtidig med at 50 % svarer ja til, at de regelmæssigt er på nettet.

"Det er egentlig ikke så overraskende, at brugerne ikke har reageret på den stigende trussel," siger Claus Villumsen, mobilsikkerhedsekspert hos BullGuard. "Folk vil købe produkter, der "bare virker", og ikke bekymre sig om at skulle gøre en ekstra indsats, når først telefonen er aktiveret. Det vigtigste at huske her er, at Smartphones reelt er små minicomputere og derfor er lige så sårbare."

Yderligere tal fra undersøgelsen viser med al tydelighed, at mangel på viden er hovedproblemet. 88 % medgiver, at de "ikke har fuld tillid til internettet", men alligevel er det præcis nettet, de bruger med deres mobiltelefon. For at uddybe det forhold lidt mere, mener 11 % af respondenterne, at det er mere sikkert at benytte internettet på en mobiltelefon, 31 % mener, at det er lige så sikkert som på en computer og 26 % er ikke sikre.

"Det er nødvendigt, at mobiltelefonbrugerne lærer mere om den stigende, potentielle risiko ved at gå på internettet, sende e-mail og foretage bankforretninger på deres Smartphone," siger Villumsen. "Vores undersøgelser viser, at 88 % af brugerne påstår, at de ikke gemmer følsomme oplysninger på deres telefon, men vi har i mange tilfælde indikationer på, at denne form for data kan blive gemt på telefonen uden at folk ved det."

At bruge webbrowsers, logge ind på tjenester som Facebook eller Twitter, få adgang til markedspladskonti fra en mobiltelefon eller at tjekke bankkonti er alle almindelige aktiviteter, der kan resultere i, at kodeord og login-informationer bliver gemt på mobiltelefonen, så man hurtigere kan få adgang en anden gang, og selvfølgelig er andre potentielt mindre følsomme oplysninger også tilgængelige så som e-mails, kontakter, sms og brugerfiler.

Budskabet er klart. Det reelle antal af trusler, som kan påvirke Smartphones, er ikke nær så højt, som de trusler, der er rettet specifikt mod computere. Alligevel stiger tallet eksplosivt i takt med, at ondsindede brugere ser denne nye platform, kombineret med en generel mangel på viden om mobiltelefonernes følsomhed for angreb, som en ideel mulighed for at stjæle private oplysninger.

Sikkerhedssoftware til mobiltelefoner handler heller ikke kun om at beskytte en telefon mod skadelige virusser - den høje risiko for at miste eller få stjålet en mobiltelefon kan betyde, at en tyv kan få direkte adgang til oplysninger. Med moderne sikkerhedspakkers tilbud om omfattende anti-tyveri-beskyttelse, som gør det muligt at låse, lokalisere og slette alt indhold og indstillinger på afstand, vil brugerne opdage, at der allerede eksisterer en masse værktøjer, som kan bekæmpe de aktuelle trusler.

BullGuards undersøgelsen af 2.000 briter, der er aktive på nettet, blev udført af markedsundersøgelsesvirksomheden www.OnePoll.com i tidsrummet fra den 28. april til den 9. maj 2011.

###

Om BullGuard
IT-virksomheden BullGuard har hovedsæde i England og blev etableret i 2002 af danske IT entreprenører. BullGuard, der er 100 % fokuseret på forbrugere, har siden etableringen oplevet kontinuerlig vækst med kontorer i København og Odense samt salgsselskaber i England, Benelux, Sverige, Tyskland, Frankrig, USA, Australien og en udviklingsafdeling i Rumænien.

Relevant information

http://www.bullguard.com


Pressekontakt


Firma

BullGuard Danmark A/S
Wichmandsgade 5F
5000 Odense C, Danmark

  30 50 83 53
  30 50 83 53

http://www.bullguard.com

Modtag nyheder fra BullGuard Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater