Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/07-13   -   Pressemeddelelse

Folket for Folkets BunkerLove i Furreby

BunkerLove's tredje og sidste festival i 2013 arbejder med transformation og sensitivitet, og ønsker at bruge bunkerne til at fejre såvel som advare om menneskers kraft. 7 værker vil blive præsenteret i et velsignet batteri lidt nord for Løkken.

· Flydende bunker transformation - Erik Peitersen (DK)
· Heart of Darkness - arkitektonisk nyorientering - Elin Strand Ruin & Spridd (S)
· Akurat - Videokunst om forandring. Værket er dedikeret til foreningen 'En af os' - Objartiste (DK/ PL)
· Inversion - Soldrevet lydinstallation - Christian Skjødt (DK)
· Tilted - brugerafhængigt, responsivt miljø - Edit E. Vizer (DK/ HU)
· Klaverkoncert i en bunker - Dominik BlaÅ¡ko (DK/ SK)
· A Walk in the Dark - kirkegårdsdrama i bunkerlandskab - Lars Ditlev Johansen, Kaare Bjørn Vad, Marie Eriksen, Anita Holst Sørensen, Birthe Rosenfeldt og Lars Olsen (DK)

Festivalen starter kl 15 med en åbningstale af Sven Bertelsen, Formand for Fritids- og Kulturudvalget i Hjørring Kommune, og der er program til kl cirka 20. Detaljer vil blive delt på festivalens facebook-side sidst på ugen.

Vores europæiske forfædre har frembragt en mur af 14.000 bunkers fra Nordnorge til Sydfrankrig. Heraf har vi 6000 i Danmark, og heraf 1000 i Nordjylland. Det er et mysterium at det kunne lade sig gøre, at så mange mennesker kunne se til og bidrage til fæstningen. Vi har samme magt til at bygge en ny, solidarisk mur, men tanken er lidt skræmmende. Det kræver kun samklang mellem mange.

Samklang
BunkerLove har netop initieret samarbejde med Aalborg Universitet som har ønsket at være akademisk sparringspartner vedrørende organisering og udvikling af foreningen. Universitetet vil også bidrage til opbygning af den virtuelle mur, der skal stå digitalt når kunstværkerne har forladt de mange transformerede bunkers.

Universitet vil også indgå i et samarbejde om vedvarende energi i mobile enheder. I sidstnævnte projektgruppe indgår to af festivalens kunstnere, Tulle Ruth (NO/ DK) der udstillede en vinddreven lirekasse på BunkerLove's festivaller i Hirtshals og Grønhøj, og Christian Skjødt, der på Folkets BunkerLove festival i Furreby udstiller en lydinstallation drevet af solceller. BunkerLove søger også langsigtede erhvervspartnere til projektet.

BunkerLove 2013 har fra Natmandskomplottet modtaget en festivalsang, som er vedlagt pressemeddelelsen: Drømme af sten. Musikstykket er et eksempel på den frivillige deltagelse, som motiverer at projektet BunkerLove har en lys fremtid.

Som optakt til Folkets BunkerLove Festival spiller dramaet A Walk in the Dark i Vendsyssel Plantage i Løkken på fredag d. 19 juli og lørdag d. 20. Juli kl 21.30. På festivalen spilles stykket kl. cirka 19.

Pressemøde på fredag d. 19 juli kl. 12 midt i bunkerlandskabet på Furreby strand.

http://bunkerlove.dk/furreby2013/

Om BunkerLove
BunkerLove er en forening og årligt tilbagevendende festival, der har som mission at transformere bunkerne i Atlantvolden fra Norge til Frankrig til kunstværker. BunkerLove 2013 er støttet af Region Nordjylland og det officielle 'Kulturpunkt 2013' for regionen. Projektet er bl.a. støttet pga. sin innovative tilgang til bunkernes funktion. På 3 søndage i juli måned bydes på forskelligtartede transformationer af bunkers langs den nordjyske vestkyst - vi startede i Hirtshals søndag. d. 7 juli til Årvågen BunkerLove festival, Chillede i Grønhøj d. 14 juli og slutter hvor projektet sidste år startede, i Furreby ved Løkken d. 21 juli til Folkets BunkerLove festival.
www.Bunkerlove.com


Relevant information

http://www.bunkerlove.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

BunkerLove Association
Harald Fischers vej 33
9480 Løkken, Danmark

  +45 28 18 57 30
  +45 28 78 65 43

http://www.bunkerlove.com

Modtag nyheder fra BunkerLove på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater