Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/05-06   -   Pressemeddelelse

Mobil PointJagt i Odense Havn

Tag mobilen op af lommen, og vær med i en konkurrence, der guider dig rundt i Odense Havn og samtidig fortæller dig om området og dets historie.

Det er det utraditionelle koncept, der skal lokke gæsterne ved weekendens store Havnefestival i Odense den 19. til 21. maj, Giraffen til søs, til at tage en god vandretur i havneområdet:

- Som supplement til de mange kulturbegivenheder har vi lavet en mobil PointJagt. Deltagerne får løbende tilsendt spørgsmål til mobilen, der lægger op til, at man opsøger bestemte steder i havneområdet for at finde det rigtige svar. På den måde håber vi at kunne bidrage til, at Odense bys borgere tager havnen i besiddelse og gør den til deres egen, siger arrangørerne, der ud over Odense Orienteringsklub også tæller tre virksomheder, der er gået sammen om den tekniske løsning.

Quiz, oplevelse og motion

For at deltage i PointJagten skal man have en mobiltelefon og kunne sende sms´er.
Når man tilmelder sig, får man et spørgsmål med tre valgmuligheder, som man enten kan vælge at svare på straks eller finde det rigtige svar rundt et sted på havneområdet.

Et af spørgsmålene fører deltagerne til Odense Orienteringsklubs klubhus, hvor de vil blive budt velkommen og få en orienteringsopgave i skoven.

Ud over motion og oplevelse er deltagerne også med i en lodtrækning om:
- 1 Nokia 1101 mobiltelefon
- 3 stk kvartals net-abonnement på Fyens Stiftstidende, sponsoreret af avisen.
- 3 eks. af bogen, "Odense Havn i 200 år", sponsoreret af Odense Bys Museer

For at være med skal man sende en SMS med ordet "havn" til 1204 og følge instruktionerne.

Det koster kr. 3 plus almindelig sms-takst for hver svar-SMS. Man kan deltage i konkurrencen, hvis blot man svarer rigtigt på et enkelt spørgsmål. Men jo flere rigtige svar, jo flere point og dermed større chance for at vinde.

Vinderne bliver underrettet direkte, og navnene offentliggøres på www.PointJagten.bureau4.dk.

PointJagten er sponsoreret af Odense Kommune, Odense Bys Museer og Fyens Stiftstidende.

Selve PointJagten er arrangeret af Odense Orienteringsklub, Online City, Bureau4 og Grafillu.

Relevant information

http://www.pointjagten.bureau4.dk


Pressekontakt


Firma

Bureau4 Odense
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  +45 41 19 91 22

http://www.bureau4.dk

Modtag nyheder fra Bureau4 Odense på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire