Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/05-07   -   Pressemeddelelse

Mange digitale muligheder på havnekulturfestival

Når Odense havnekulturfestival løber af stablen fra den 1. til den 3. juni på havnen i Odense, er det ikke alene et festfyrværkeri af kunst, musik, dans optræden, mad, værksteder, udstillinger og vandaktivitet.



Havnekulturfestivalen er nemlig også et sted, hvor der er mulighed for at eksperimentere med digital kommunikation, der kan være med til at gøre festivaldeltagernes besøg i havnen endnu mere underholdende.

- Det er et af de områder, vi gerne vil prioritere, fordi netop den form for digitale løsninger er et udfordrende element vores arbejde med at gøre Odense til en kreativ by, siger kulturkonsulent Peter Ørting, Odense Kommune, Kultur, Plan og Byg.

I år kan havnekulturfestivalen derfor byde på en turistguide til mobiltelefonen, en digital lydguide og en SMS-quiz, HavneQuizzen.

Mobil turistguide
Projektet med en digital kystbyguide om havnen i Odense er udviklet i et samarbejde mellem Odense Kommune, IT-firmaet digiMobile og kommunikationsbureauet, Bureau4.

Ideen med kystbyguiden er, at brugerne kan hente en guide som et lille program til deres mobiltelefon. Guiden indeholder en lang række oplysninger om havnen og livet i havnen, men også om andre udvalgte attraktioner i byen.

Guiden er en del af Projekt Mobil Kystby Guide, hvor formålet blandt andet er at forbedre serviceniveauet for borgere og turister og skabe ny lettilgængelig mobil informations- og markedsføringskanal på tværs af Fyn og være med til at synliggøre Fyn og den syddanske regions kompetencer på området for avancerede mobile indholdsservices.

Lydguiden
Et andet tilbud, den særlige lydguide, som Odense Kommune har fået udviklet, fortæller om udvalgte bygninger og steder i havnen i Odense. 15 steder på havnen er der opstillet skilte med forskellige telefonnumre til guiden. Herfra kan man ringe til telefonnummeret og høre stedets historier.

Hvis man går fra pæl til pæl, får man både havnens historie før og nu, men også en pæn gåtur på fire km!

HavneQuizzen
HavneQuizzen er en SMS-konkurrence, hvor deltagerne har mulighed for at at svare på op til 10 spørgsmål om havnen i Odense.

Blandt deltagerne med flest rigtige svar trækkes der lod om en iPOD Shuffle og 10 ture med fjordbåden Svanen.

Selve HavneQuizzen er udarbejdet af teknologileverandøren Online City A/S i samarbejde med Bureau4 og det grafiske bureau, Grafillu.

Læs mere om HavneQuizzen på www.havnequizzen.dk.

Øvrige links:

Havnekulturfestivalen
www.havnekulturfestival.dk

Bureau4
www.bureau4.dk

DigiMobile
www.digimobile.dk

Fjordbåden Svanen
www.svanen-munkebo.dk

Grafillu
www.grafillu.dk

Havnen i Odense
www.odense.dk/havnen

HavneQuizzen
www.havnequizzen.dk

Odense Havn
www.odensehavn.dk

OnlineCity
www.onlinecity.dk

Relevant information

http://www.bureau4.dk



Pressekontakt


Firma

Bureau4 Odense
Edisonsvej 2
5000 Odense C, Danmark

  +45 41 19 91 22

http://www.bureau4.dk

Modtag nyheder fra Bureau4 Odense på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire