08/08-08
      
        -  
              Pressemeddelelse
      
      
Navnestof: 10 års jubilæum
            
              Torsdag den 14. august fejrer Team Online A/S 10 års jubilæum. Den odenseanske virksomhed med direktør Michael Sandal i spidsen er leverandør af det socialfaglige it-system, Bosted Systemet, der anvendes på sociale institutioner, især botilbud for udviklingshæmmede i hele Danmark.
        
            Team Online blev startet af den fynske iværksætter og idemand i 1998 i tæt samarbejde med bo- og aktivitetstilbuddet Lindebjerg ved Aarup. Siden har Team Online A/S udviklet sig til en virksomhed med knap 30 ansatte. I anledning af jubilæet inviterer Team Online A/S sine kunder, samarbejdspartnere, kolleger og venner til jubilæumsfest i virksomhedens nye lokaler på Edisonsvej 2, 5000 Odense den 14. august mellem 9.00 og 17.00. 
              
        
Relevant information
        
                                http://www.teamonline.dk