Danmarks mest udbredte firmabil er for første gang officielt udråbt som konge af firmabilklassen. Foran ni kombattanter i et historisk stærkt felt er den nye Ford Mondeo kåret "Businessbilen 2015".
Udbuddet af velkørende og komfortable firmabiler har aldrig været større. Men firmabilister på jagt efter en flot, rummelig og velkørende bil, bør kaste et særligt blik på den nye Ford Mondeo 2,0 TDCi med Titanium-udstyr. Det mener juryen bag kåringen af Businessbilen 2015, der tildeler Mondeoen sejren foran Volvo V60 D4 Momentum og ærkerivalen VW Passat 2,0 TDI Highline.
Kåringen, der er iværksat og eksekveret af sælgernes fagforening, Business Danmark og Jyllands-Posten, bestod af otte firmabilister, der kører titusindvis af kilometer om året, to motorjournalister og en ergoterapeut. Testarbejdet foregik over to dage med fokus på bilerne som rullende kontor.
Det er niende år i træk, at kåringen finder sted, men det er første gang, at Ford kører med sejren. Dommerne fremhæver især Mondeo for fire kvaliteter: Gode køreegenskaber, enorm plads, solidt kraftoverskud og høj komfort. Det hele til en beskatningsmæssig værdi ved erhvervsleasing på 373.000 kr., som er lidt lavere end Volvo og VW Passat.
"Mondeo er en superbil til prisen. Motoren yder godt, er kvik og jeg følger mig godt tilrette i kabinen, siger jurymedlem, Berit Stilling, der årligt kører 100.000 km som sælger for firmaet Willumsen A/S.
Hun suppleres af testkører Agnes Mostowska, der kører 45.000-55.000 for AK Entreprenørservice ApS.
"Mondeo kører godt, er støjsvag og byder på meget udstyr til prisen. Den er nem at betjene, selv om den er lidt tung i det, og så er der mange opbevaringsrum," siger Agnes Mostowska.
Firmabil til folket Lars Bundgaard, formand for Business Danmarks trafik- og vejpolitisk udvalg, påpeger at vinderbilen har bred appel.
"Ford Mondeo er en spændende nyudviklet bil, som virkelig giver valuta for pengene. Den byder på god plads, masser af motorkraft, nye typer udstyr og gode køreegenskaber," siger Lars Bundgaard. Han hæfter sig specielt ved den store mængde avanceret sikkerhedsudstyr, som kan tilkøbes. Og ikke mindst, at pris og udstyr kan skaleres op og ned, hvilket gør den til en opnåelig firmabil for de fleste.
Den danske Ford-importør har store forhåbninger til, at Mondeo kan gøre sig gældende i firmaklassen.
"Vi har ventet længe på den nye Mondeo, og selv om den nuværende model har solgt godt, forventer vi et boost af salget med den nye version," siger Lene Dahlquist, pressechef hos Ford Motor Company.
Bilen som kontor Bilen er et af firmabilistens vigtigste arbejdsredskaber. Derfor bliver der lagt vægt på arbejdsmiljø og ergonomi i vurderingerne. Kate Severinsen, ergoterapeut hos Crecea som laver arbejdspladsvurderinger, konstaterer, at Mondeo har plusser som en god rækkeafstand til instrumenterne og mulighed for tilkøb af elektrisk indstilling af rattet. Til gengæld trækker det ned, at sæderne yder dårlig støtte i ryggen og har høje kanter i sædebunden, som gør det svært at komme ind på selve sædet.
"Ford Mondeo har en række gode kvaliteter. Men hvis man er over en vis størrelse, kan det give problemer," siger ergoterapeuten, der havde den aldrende Audi A4 som favorit med hensyn til siddekomfort, rækkeafstand og ergonomi.
Billedetekster Billedtekst til foto 1: I alt blev der testet 10 af de nyeste modeller i firmaklassen. Efter to dages test stod det klart, at den nye Ford Mondeo er tidens bedste bud på en flot, komfortabel og økonomisk firmabil. (Foto: Jonas Ahlstrøm) Billedtekst til foto 2: De katteagtige forlygter, kølergrill a la Aston Martin og den lave taglinje tiltalte juryen, der kårede den nye Ford Mondeo som "BusinessBilen 2015". (Foto: Jonas Ahlstrøm) Fakta om kåringen 10 dieselbiler deltog i testen. De var salle stationscars, der kører mindst 20 km pr. liter. Bilernes beskatningsværdi ligger mellem 278.000-440.000 kr.
Afstemningsresultatet 2015 Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium - 22 point Volvo V60 D4 Momentum - 17 point VW Passat 2,0 TDI 150 Highline - 12 point Audi A4 2,0 TDI 150 - 9 point
Disse biler nåede ikke i finalen: BMW 318d Mazda 6 2,2 Core Mercedes C220 Bluetec Opel Insignia 2,0 CDTi Edition Peugeot 508 2,0 HDI 150 Allure Skoda Octavia 2,0 TDI Elegance
Tidligere vindere 2015: Ford Mondeo 2,0 TDCi 180 Titanium 2014: Skoda Octavia 2,0 TDI elegance Combi 2012: Volvo V40D2 2011: VW Passat 1,6 BMT 2010:Audi A4 2,0 TDI 2009:Opel Insignia 160 CDTI 2008: VW Passat 2,0 TDI 2007:VW Passat 2,0 TDI 2006: Mazda 6 2,0 I 2013 blev vinderen for første gang navngivet som "BusinessBilen" for det efterfølgende år.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.