28/09-11
-
Pressemeddelelse
Ny bog: Verdens Motorsport Rekorder 2012
Nu kommer den mest omfattende bog om motorsport nogensinde! Med masser af flotte fotos, fakta, tal og gode historier!
Verdens Motorsport Rekorder 2012 er motorsportens svar på Guinness Rekordbog og en uundværlig guide til alle grene af international top motorsport på fire hjul.
Bogen fokuserer på kørernes, holdenes og konstruktørernes præstationer igennem årene. Den kaster lys over både succeser og fiaskoer, sammenligner de store personligheder fra forskellige perioder og præsenterer ekstremerne i alle kategorier, fra Formel 1 til NASCAR, fra IndyCar til VM i rally, fra sportsvogns- og touringløb til de bedste fra juniorrækkernes formelvogne.
Bogen omfatter ikke kun, hvad der er sket i konkurrencerne på asfaltbaner, de hurtige ovaler og rallybanerne, men også i dragsterløb og den frieste form for motorsport af alle - jagten på verdensrekorden i tophastighed på landjorden.
Uanset om du holder med Ferrari, Chevrolet eller Citroen; Michael Schumacher, Richard Petty eller Colin McRae, Paris-Dakar, Indianapolis 500 eller Le Mans; Monza, Talladega eller De 1000 Søers Rally, så er dette bogen til alle med forkærlighed for speederen i bund, brølende motorer, strømlinet design, eksplosiv fart og knivskarp, nervepirrende konkurrence!
ISBN 978-87-91971-74-7
Forfatter Bruce Jones
Format 220 x 290 mm
Antal sider 256, indbunden
Illustrationer 600 fotos i s/h og farver
Pris 199,95 kr.
Udkommer 26. oktober 2011
Relevant information
http://www.busternordic.com