28/09-11
-
Pressemeddelelse
Ny bog: Udforsk Titanic
Legenden kommer til live! Ved hjælp af 3D-grafik kan du nu se Titanic i al sin herlighed.
I april 2012 er det 100 år siden, at verdens mest berømte skib ramte et isbjerg og gik til bunds med flere end 1.500 liv om bord. Interessen for Titanic er ikke blevet mindre med årene - tværtimod. Hidtil har kun en håndfuld sort-hvide fotos kunnet fortælle os, hvordan dette forbløffende skib egentlig så ud, men nu får du med denne bog en enestående chance for at se skibet i farvebilleder så virkelige, som var du der selv!
Med udgangspunkt i de oprindelige tegninger af skibet er hver eneste detalje omhyggeligt genskabt - fra servicet i spisesalonen og kahytternes møbler til kaklerne rundt om swimmingpoolen og liggestolene på dækket. Hertil kommer mange smukke collager med gamle effekter fra skibet.
To store folde-ud-sider viser skibet i sin fulde længde: det storslåede syn af Titanic, der sejler over Atlanterhavet for fuld damp og en dramatisk nattescene fra de tragiske minutter, hvor skibet sank.
Bonus: Oplev Titanic i 3D på en cd fyldt med interaktive animationer! Se kaptajnens udsigt fra styrehuset eller gå under dæk og se dampkedlerne, der drev skibet!
Bogen er både eventyrlig og informativ. Den henvender sig til alle mellem 8 og 99 år og er en meget smuk og oplagt gaveidé.
ISBN 978-87-91971-84-6
Forfatter Peter Chrisp
Format 217 x 285 mm
Antal sider 40
Illustrationer Ja
Pris 198 kr.
Udkommer November 2011
Relevant information
http://www.busternordic.com