16/12-10
-
Pressemeddelelse
Gadgetmagasin til kvinder- nu på dansk
- Dansk kvinde lancerer endnu et Elektronista magasin til teknologibegejstrede kvinder
Siden launch i april har tusindvis af kvinder fra 67 forskellige lande læst om lækre gadgets, fået tips til deres online liv og grinet af sladder fra den digitale verden på ElektronistaMag.com Nu ekspanderer iværksætter og digital trendekspert Christiane Vejlø med et dansk søster site- Elektronista.dk
I februar 2010 introducerede Christiane Vejlø den tjekkede, kvindelige gadget girl under betegnelsen "Elektronista". E-bogen "Elektronista eller Elektro-not" bogen isolerede en trend, der indikerer, at et voksende antal kvinder ikke alene bruger og køber en masse teknologi i hverdagen, de er også meget begejstrede for de fordele, der følger med deres gadgets.
"Bogen fik elektronistas til at mylre ud af skabet, og jeg kunne slet ikke lade være med at konceptualisere det medie med digitale trends som de efterspurgte" fortæller Christiane Vejlø.
Det danske Elektronista.dk er som storesøsteren ElektronistaMag.com et digitalt magasin som i modsætningen til andre tech magasiner bevidst inkluderer kvinderne og opfylder deres interesse for nyheder om gadgets, digital innovation og trends uden at de samtidig bliver sat i bås med pink mobiltelefoner og blomstrede lap tops.
"Voksne kvinder er trætte af enten at blive præsenteret for fordummende lyserøde produkter eller for hvad de oplever som irelevant og tør nørdesnak. Elektronista konceptet er for den moderne, teknologinysgerrige kvinde - og mand for den sags skyld", fortæller Christiane Vejlø, som mener Elektronista sitet er det første af sin slags på verdens plan.
"Vi får ofte en masse snak om mekanikken bag, men midt i bits og bytes og pixel og ram glemmer afsenderen tit det vigtigste. Nemlig hvilken rolle tingene kan udfylde i almindelige menneskers liv, og de positive oplevelser der følger med."
Ud over at servicere målgruppen med trends fra det digitale liv har Elektronista konceptet til formål at sætte fokus på og indsamle viden om af den voksende målgruppe af teknologibegejstrede kvinder.
Elektronista universet er født på mange platforme og spreder sig allerede efter få måneder over e-bog, to online magasiner, to Facebook fansider, én Twitter-profil, web tv udsendelser og en dansk pod cast.
Christiane Vejlø har en baggrund som journalist og programudvikler i mediebranchen samt pressechef, indholdsredaktør og innovationschef i telebranchen. Christiane driver nu konsulentvirksomheden But-Why, som rådgiver virksomheder i digitale trends og kvindelig købsadfærd.
Relevant information
http://www.but-why.dk
Firma
But-Why
Willemoesgade 36 2tv
2100 København Ø,
Danmark
31 20 20 21
31 20 20 21
http://www.but-why.dk