Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/09-10   -   Pressemeddelelse

Succes med dansk kvalitetskontrol i Kina

Kina byder på nogle fantastiske muligheder både som produktionsland og som marked. Skal danske og europæiske virksomheder have reel glæde af disse muligheder, kræver det en tæt kvalitetskontrol på stedet. Danske C&P Inspection A/S (CPI) har succes med at tilbyde danske virksomheder et kvalitets- og kontrolsetup, der kombinerer kinesisk produktion med danske standarder.

CPI har stor erfaring med kontrol af produktion og anlæg i både Danmark og resten af Europa. Det gælder for eksempel inspektion af rør, tanke og svejsearbejde. Da Novo Nordisk på et tidspunkt skulle etablere et nyt produktionsanlæg i Kina, fik CPI til opgave at bruge denne erfaring i kinesisk regi. For CPI blev det et interessant og lærerigt projekt, der samtidig viste virksomheden, at der er et stort potentiale for tæt tilsyn med projekter i det store rige i midten:
- Vi oplevede, at vi gjorde en stor forskel via vores tilstedeværelse i Kina. De lokale firmaer, der udfører lignende kontrol, og myndighederne i Kina har i nogle tilfælde alene perifer erfaring med europæiske standarder, fortæller Jesper Ulsing, der er placeret i Kina som produktchef for CPI.

Stort potentiale
Det er en bred vifte af virksomheder og brancher, der indtil nu har allieret sig med CPI omkring kvalitetskontrol i Kina:
- Det er meget den farmaceutiske industri, der stiller nogle ekstremt høje krav til kvaliteten, vi har løst opgaver for. Hertil kommer opgaver for virksomheder, der arbejder med olie, gas, raffinaderier, trykbeholdere og produktioner, hvor elementer skal svejses.
- Indtil nu har det primært været danske virksomheder, men med vores kvalitetskoncept har vi et stort potentiale, når det gælder europæiske kunder, fordi vi kender alle de europæiske standarder. Vi har evalueret markedet og vurderet, at der mange steder i Kina er begrænset fokus på kvalitet og kontrol. Til gengæld er der afgjort mulighed for at opnå en god kvalitet i Kina, hvis man som CPI arbejder seriøst med kontrol, vurderer Jesper Ulsing.

Kontrol giver et godt resultat
Jesper Ulsing har primært to funktioner i Kina: Han skal rådgive danske og europæiske virksomheder, der ønsker at etablere egne produktionsanlæg i Kina eller ønsker at bruge kinesiske virksomheder som underleverandører. Derudover skal han opbygge et korps af lokale kvalitetskontrollanter op:
- Vi hjælper vores kunder med den rette kontrol både før, under og efter en produktion. For at kunne det, oplærer og auditerer vi lokale inspektører, så de kender de danske og europæiske standarder, fortæller Jesper Ulsing og fortsætter:

- Det er helt tydeligt, at de kinesiske arbejdere i produktionen ved, at vi kommer og kigger deres arbejde efter, og at vores kontrol gør en forskel. Vores tilstedeværelse giver kineserne mulighed for at justere produktionen, indtil de rammer den ønskede kvalitet. Derfor er konstant overvågning en nødvendighed, og den giver et godt resultat, når vi først har fået produktionerne justeret til.
- Helt konkret ser vi på den enkelte opgave og spotter, hvor kvaliteten kan blive et problem. Herefter udvælger vi den rette inspektør til jobbet og giver ham en grundig briefing, inden opgaven iværksættes. Vi har den kontrolekspertise som produktions- og fremstillingsvirksomheder ofte ikke har selv. Samtidig har vi adgang til standarder og specialister for mange forskellige produktionsformer. På den måde sørger vi for, at vores kunder får den kvalitet, som de har bestilt hos den kinesiske virksomhed.

Manglende information i virksomheder
Efter at have opholdt sig og arbejdet i Kina i en periode, kan Jesper Ulsing konstatere, at svingende kvalitet ofte er udtryk for manglende informationer:
- Vi oplever ofte, at informationer om den ønskede kvalitet, ikke når helt ud i værkstederne. Her kender den enkelte medarbejder ikke kundens kvalitetskrav og forventninger. Det er derfor vores opgave at være på stedet og bidrage til, at virksomheden og medarbejderne har de informationer, der er nødvendig for at levere i den foreskrevne kvalitet.

- Det kan indimellem være en stor fordel, at vi selv kan anvise i værkstedet, hvordan arbejdet skal udføres, og hvordan tingene skal se ud. Vi kan samtidig påtale, hvis medarbejderne mangler de rette redskaber for at udføre en opgave optimalt. På den måde optimerer vi også produktionsprocesserne for den kinesiske virksomhed, fortæller Jesper Ulsing, der selv er uddannet svejser og har suppleret den praktiske tilgang med teoretisk uddannelse - og inspektionserfaring.

Relevant information

http://www.cpi.nu


Billeder


Pressekontakt


Firma

C&P Inspection A/S
Reskavej 6
4220 Korsør, Danmark

  70 26 09 01
  20 77 48 45

http://www.cpi.nu

Modtag nyheder fra C&P Inspection A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater