14/02-11 - Pressemeddelelse

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes, går hver femte direkte til ledighed mod kun hver tiende etniske dansker. Situationen er meget dyr for samfundet, og en løsning er ikke umiddelbart i sigte.

Ikke-vestlige indvandrere udgjorde i 2008 4,5 procent af arbejdsstyrken, mens samme gruppe udgjorde 8,1 procent af samtlige sygedagpengemodtagere. Gruppens sygedagpengeforløb varede i 2009 for godt 14 procents vedkommende mere ned 26 uger. For personer med dansk oprindelse lå tallet på 7,5 procent. Der er altså tale om en klar overrepræsentation i sygefraværsstatistikkerne.

Der er penge at hente for samfundet, hvis sygefraværet for de ikke-vestlige indvandrere bringes ned.

Analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight lavede i 2008 en beregning, der viser, at der kan opnås en gevinst på 160.000 kr. i skatteindtægter og sparede udgifter, hvis en sygdomsramt borger opnår fuldtidsarbejde til en årsløn på ca. 195.000 kr.

Alligevel er der langt mellem jobcentre, som i deres beskæftigelsesplaner for 2010 havde prioriteret indsatsen over for sygemeldte indvandrere.

Nogle jobcentre klarer opgaven godt
CABI har set nærmere på situationen i de 20 kommuner, som har størst andel af ikke-vestlige indvandrere, og det viser sig, at der er forskel på, hvor godt kommunerne håndterer forløbene, forklarer CABI's temaleder for indvandrere og efterkommere Mette Fenger:

"Kommuner som Vallensbæk og Furesø formår at minimere de ikke-vestlige indvandreres overrepræsentation på sygedagpenge markant. Og kommunerne på Vestegnen, som har den største andel af ikke-vestlige indvandrere, opnår bedre resultater end landsgennemsnittet. En høj andel af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken skaber altså ikke dårligere resultater, snarere tværtimod."

Vallensbæk holder sygefraværet nede
Ifølge Mette Fenger er der endnu ikke lavet analyser, som helt entydigt påviser, hvorfor der er forskel på kommunernes succes med at håndtere de ikke-vestlige indvandreres sygemeldinger. Der foreligger heller ikke noget klart billede af, hvorfor sygefraværet blandt ikke-vestlige indvandrere generelt ser ud til at være eksploderet.

Tine Sørensen, faglig koordinator i Jobcenter Vallensbæk, som er ansvarlig for opfølgningen på sygemeldte i både Vallensbæk og Ishøj Kommune, har imidlertid et bud på, hvad der skal til for at begrænse både mængden og længden af de ikke-vestlige indvandreres sygemeldinger:

"Det mest afgørende er vores medarbejderes høje faglige niveau og en fornuftig normering. At vi har en stabil medarbejderstab, der har erfaring med denne type sager har også en stor betydning. Det er alt sammen noget, der gør, at vi kan holde længden på sygefraværet nede, både når det gælder etnisk danske borgere og borgere med ikke-vestlig baggrund," siger Tine Sørensen.

Samme sagsbehandler følger borgeren
En anden vigtig faktor er organiseringen i Jobcenter Vallensbæk. I nogle jobcentre er der én gruppe sagsbehandlere, der tager sig af det korte sygefravær, en anden gruppe tager sig af sager, hvor sygefraværet har varet over 26 uger, mens en tredje gruppe tager sig af sager over 52 uger.

Sådan er det ikke i Jobcenter Vallensbæk. Her er det den samme sagsbehandler, som borgeren møder gennem hele forløbet. Også hvis borgeren på et senere tidspunkt sygemeldes igen.
"Vi oplever en del gengangere blandt de sygemeldte, og så bliver det lettere at sætte ind med de rette foranstaltninger, når sagsbehandleren kender forhistorien," siger Tine Sørensen.

"Det er også mit indtryk, at vi bruger flere ressourcer på at indhente de relevante lægelige dokumenter, og vi er ikke bange for at henvise til fx speciallæge, for at få en speciallægeerklæring," fortsætter hun.

Samarbejde med integrationsafdelingen
I Jobcenter Aabenraa betød organiseringen ligeledes, at sygefraværet blandt borgere med ikke-vestlig baggrund blev sænket: To medarbejdere fik alle sygefraværssager med borgere af ikke-vestlig baggrund og blev fysisk placeret sammen med integrationsafdelingen.

Gennem tæt samarbejde med medarbejderne i integrationsafdelingen og meget tæt opfølgning lykkedes det at reducere antallet af sygemeldte borgere med ikke-vestlig baggrund.

"Det er ikke alt, der bliver skrevet ned, og derfor var det afgørende for succesen, at de to sygefraværsmedarbejdere var tæt på integrationsafdelingen, så de kunne tale sammen om, hvordan borgere skulle tackles og om borgeren havde særlige hensyn," siger Kristian Jørgensen, afdelingsleder for Job og Afklaring i Jobcenter Aabenraa.

Han fremhæver desuden, at det er vigtigt, at borgerne får en grundig forklaring om deres sag, og det hele er sat i system, så det bliver så let som muligt for borgeren at forholde sig til. Han tror dog ikke, det er muligt at få sygefraværet blandt målgruppen helt på niveau med etniske danskeres.

"Man skal huske på, at det er en udsat gruppe, hvor mange har oplevet grimme ting, og det er en af årsagerne til overrepræsentationen. Men man kan nedbringe længden af sygefraværet, hvilket er godt for borgeren og for kommunens økonomi," siger Kristian Jørgensen.

Manglende tilbud og hårde brancher
Ifølge Mette Fenger er det dog næppe alle jobcentre, som har forudsætningerne for at levere de anderledes løsninger, der får sygefraværet blandt ikke-vestlige indvandrere ned. Kommuner som Vallensbæk har, hvad det angår, et bedre udgangspunkt:

"Nogle kommuner har lært at håndtere sygefravær og forhold, der gør sig særligt gældende for ikke-vestlige indvandrere, på en gang, fordi de har så mange ikke-vestlige borgere, at det simpelthen ikke giver mening at adskille områderne fuldstændigt. Men i kommuner med få ikke-vestlige indvandrere vil sagsbehandlerne i sygedagpengeafdelingen næppe på samme måde have det inde på rygraden at arbejde fx med sprog- og kulturbarrierer. Det kan gøre det svært at strikke et passende tilbud sammen," vurderer Mette Fenger.

En del af forklaringen på de ikke-vestlige indvandreres flere og længere sygemeldinger kan desuden tilskrives det faktum, at ikke-vestlige indvandrere generelt set er lavere uddannet end deres etnisk danske kolleger, og at de i højere grad bestrider ufaglærte jobs i brancher så som transport, rengøring og industri. Brancher, der statistisk set fører til mere nedslidning af medarbejderne end andre brancher.

Kontaktpersoner:
· Temaleder for indvandrere og efterkommere Mette Fenger, CABI: 8620 8537 / 4181 6188 / mfe@cabiweb.dk / www.cabiweb.dk/mettefenger
· Tina Sørensen, faglig koordinator, Jobcenter Vallensbæk: 4797 4451 / ts@vallensbaek.dk
· Kristian Jørgensen, afdelingsleder, Jobcenter Aabenraa: 7376 7542 / kjoer@aabenraa.dk

Fakta

Fakta om sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere

· 8,1 procent af samtlige sygedagpengemodtagere var i 2008 indvandrere med ikke-vestlig baggrund, mens deres andel af arbejdsstyrken lå på under 4,5 procent.

· Sygedagpengeforløb med indvandrere med ikke-vestlig baggrund varede i 2009 for godt 14 procents vedkommende mere end 26 uger. For personer med dansk oprindelse lå tallet på 7,5 procent.

· Næsten 10 procent af sygedagpengeforløbene for indvandrere med ikke-vestlig baggrund varede i 2009 mere end 52 uger mod knap 4 procent blandt personer med dansk oprindelse.

· Den generelle tendens gælder for begge køn og på tværs af aldersgrupper for de ikke-vestlige indvandrere. Tendensen er dog særlig markant for ikke-vestlige kvinder over 40 år.

· De ikke vestlige indvandreres overrepræsentation blandt langvarige sygedagpengeforløb kan ikke spores i form af flere overgange til fleksjob, ledighedsydelse, revalidering eller førtidspension - snarere tværtimod.

· Andelen, der raskmelder sig til ledighed (dagpenge eller kontanthjælp), er markant højere blandt ikke vestlige indvandrere: ca. 20 pct. af samtlige afsluttede forløb, mod ca. 9 pct. blandt personer med dansk oprindelse.

· SEBI - Specialfunktionen for Den Etniske Beskæftigelsesindsats tilbyder hjælp til landets jobcentre i forbindelse med flygtninge- og indvandrersager.
Fakta om CABI:

· CABI er en forkortelse for Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. CABI er et fagligt uafhængigt videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet, som arbejder for et rummeligt og socialt ansvarligt arbejdsmarked.

Kilder:

· "Analyse af sygedagpengeforløb og brug af delvis raskmelding. Analyse med særligt fokus på delvis raskmelding og etnicitet" (2010), Rambøll Management & Soceity for Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.
· "Helbred og Integration" (2009), Integrationsministeriet.
· "Analyse af sygefraværet" (2008), Beskæftigelsesministeriet.

Fakta om CABI's analyse:

· CABI har trukket tal fra jobindsats.dk og foretaget egne beregninger på baggrund af tallene.
· CABI har desuden interviewet 6 jobcentre om deres håndtering af sygemeldinger blandt ikke-vestlige indvandrere.