Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/02-11   -   Pressemeddelelse

Ny temaside: Sådan bruger du mentorordningen!

Med CABI's mentorguide bliver ledere og medarbejdere i landets jobcentre klædt på til at bruge mentorordningen bedst muligt. Du får bl.a. tips til, hvordan du bruger lovgivningen bedst muligt, cases som illustrerer mulighederne og gode eksempler på, hvordan andre jobcentre bruger mentorer.

CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats har netop åbnet en ny temaside, som gennem praktiske redskaber og eksempler skal inspirere til, hvordan mentorordninger kan bruges som en del af en beskæftigelsesrettet indsats.

Temasiden er målrettet ledere og medarbejdere i landets jobcentre, og på www.cabiweb.dk/mentorguide præsenterer vi de mange muligheder for mentorordninger, som Loven om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) åbner op for.

Guiden indeholder bl.a. gode råd til dig, der er leder i jobcentret om, hvordan du prioriterer indsatsen på mentorområdet. Du finder også materiale til, hvordan du klæder dine medarbejdere på til at bruge mentorordninger og konkrete værktøjer til at ansætte mentorer.

For medarbejderen i jobcentret indeholder www.cabiweb.dk/mentorguide fx eksempler på bevillingstekst og links til blanketter, ligesom du kan finde gode eksempler på, hvordan andre jobcentre bruger mentorordninger.

Mentorguiden er prøvet af i praksis inden offentliggørelse, og Pia Schnell, virksomhedskonsulent i Jobcenter Aarhus, var godt tilfreds med, hvad hun fandt:

"CABI's mentorguide kommer hele vejen rundt, og materialet er så konkret, at man uden videre kan bruge det - både medarbejdere og ledere. Selvom jeg har arbejdet i jobcentret i mange år, fik jeg nye gode ideer, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde," siger hun.

Al materiale i CABI's mentorguide er gratis at bruge.

Relevant information

http://www.cabiweb.dk


Pressekontakt


Firma

CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats
Åboulevarden 70, 3
8000 Århus C, Danmark

  86 20 83 82
  20 65 85 34

http://www.cabiweb.dk

Modtag nyheder fra CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire