Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-11   -   Pressemeddelelse

10 campingpladser med Danmarks højeste kvalitetsvurderinger

Danske campingpladser har en særdeles høj kvalitet. Og gennem de senere år er kvaliteten steget yderligere, og det skyldes, at Campingrådet "belønner" campingpladserne, når de gør noget ekstra ud af f.eks. vedligeholdelsen og rengøringen.

Gennem de sidste 5 år har Campingrådet vurderet de danske campingpladser på en kvalitetsskala, så gæsterne på forhånd ved, om den enkelte campingplads er god til at male, slå græs, bruge gode materialer, indrette, designe, udlufte, har orden i tingene og gør godt rent. I år har Campingrådet bestemt, at de 10 campingpladser med de højeste kvalitetsvurderinger - 2 fra hver af de fem stjernekategorier - skal fremhæves, da de gør et virkelig flot arbejde.

De 10 campingpladser er*:

En stjerne: Vejen Camping og Vojens Camping

To stjerner: Feldberg Strand Camping og Nørre Lyngvig Camping

Tre stjerner: Klim Strand Camping og Gammelmark Strand Camping

Fire stjerner: Skiveren Camping og Feriepark Langeland, Emmerbølle

Fem stjerner: Jambo Feriepark og Hvidbjerg Strand Feriepark

I en kommentar til kvalitetsvurderingen siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen:

"Danmark er et land med et højt prisniveau. Det er derfor ekstra vigtigt, at vores gæster kan være helt sikre på, at de virkelig får kvalitet for pengene. Og det gør de. De danske campingpladser er uden falsk smiger blandt de bedste i Europa. Og det er helt klart, at indførelsen af kvalitetsvurderingen har været med til at højne standarden i de senere år. Og vi kan samtidig se, at vi har meget få klager, så de danske campingpladser fortjener stor ros."

Fakta om dansk camping: Campingerhvervet omsætter årligt for godt 3,9 mia. kr. Samlet skaber campingerhvervet beskæftigelse til knapt 7.200 personer, og denne beskæftigelse er i stor grad i udkantområder. Antallet af indregistrerede campingvogne er vokset med godt 33 % siden år 2000 til godt 143.000 i 2010.

* Den førstnævnte campingplads i hver stjernekategori har den højeste kvalitetsvurdering

Relevant information

http://www.campingraadet.dk/


Pressekontakt


Firma

Campingrådet
Mosedalvej 15
2500 Valby, Danmark

  39 27 88 44

http://www.campingraadet.dk/

Modtag nyheder fra Campingrådet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire