24/02-10
-
Pressemeddelelse
Canon farvespecialister gennemfører som de første i branchen Fogra-uddannelse
Canons farvestyringsspecialister bliver nu uddannet og certificeret i farvestyring gennem FograCert Digital Print Expert-uddannelsen
Canon, som er en af verdens førende virksomheder inden for digital imaging-løsninger, oplyser, at man som den første producent af digitalt print- og trykudstyr har fået sine farvespecialistteams certificeret.
En række Canon farvespecialister i Europa har gennemgået kurset Digital Print Expert Fogra Certified Training Course, hvor der især fokuseres på ISO/CD 12647-7:2009 Validation Printing. Efter at Canon opnåede ISO/CD 12647-7 certificering for sine imagePRESS-modeller i februar sidste år, har Canon ønsket at selskabets farvespecialister skulle gennemgå dette kursus for bedre at kunne supportere kunderne.
Selve certificeringsdelen af kurset, som varer én dag, er udviklet i samarbejde med Fogra - Grafisk Industri Forskning Institut og dækker blandt andre emnerne ISO-standarder for validering af print, kvalitetskontrol af farvestyring samt hvordan man bedst muligt forbereder sine dokumenter til print eller tryk. For at opnå certificering skal hver enkelt farvespecialist bestå en praktisk og skriftlig eksamen.
Fokus på at hjælpe kunderne
"Gennem Fogra ISO 12647-7 kursuscertificeringen sikrer vi, at vores lokale farvestyringsspecialister er i stand til både at installere, styre og evaluere digitalt printudstyr hos vores kunder i henhold til de gældende ISO standarder for validering af print.
De specialister, der har gennemført kurset, vil ligeledes være i stand til at hjælpe kunderne med selv at opsætte certificerede systemer, således at de kan opnå overensstemmelse med ISO/CD 12647-7 og bevare denne konsistente kvalitet i fremtiden.
"Hos Canon er vi dedikeret til at supportere vores kunder bedst muligt ved at levere produkter og serviceydelser, som sætter dem i stand til effektivt at imødekomme deres kunders krav på det professionelle print marked. Siden vi opnåede ISO 12647-7 Validation Printing certificeringen, har vi arbejdet fokuseret på at etablere en paneuropæisk infrastruktur med henblik på at hjælpe Canons kunder med at opnå ISO 12647-7 overensstemmelse. Denne certificering er et vigtigt konkurrenceparameter for vores kunder, ikke mindst i det nuværende hårde økonomiske klima. Fogra-træningen er et godt eksempel på Canons løfte om at sikre konstant innovation og udvikling for sine medarbejdere og kunder" siger marketingchef Morten Toksværd fra Canon Danmark.
Fogra er en uafhængig certificeringsorganisation, og her er man naturligvis også glade for Canons initiativ, idet man understreger, at der er et stort behov for kvalitetsstandarder, når det gælder digitalt print og tryk.
Digital Print Expert-kurset vil fortsat blive tilbudt Canons farvespecialister fra Canons European Competence Network Centre i UK.
Om Canon
Canon Europa er regionalt salgs- og marketingselskab for Canon Inc., der er repræsenteret i 120 lande og har mere end 11.000 ansatte i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Canon, som blev grundlagt i 1937 med det særlige mål at udvikle det bedste kvalitetskamera til kunderne, har med sin Power of Image-filosofi hele tiden været utrættelig i sin jagt på teknologiske fremskridt på mange andre markeder og er blevet en af verdens førende leverandører på markedet for IT- og imaging udstyr til både private og erhverv. Canons løsninger indbefatter en lang række produkter lige fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer til objektiver, skannere, multifunktionsmaskiner og produktionsprintere, der alle understøttes af en bred portefølje af print- og dokumentløsninger.
Canon investerer meget i R&D for at kunne tilbyde de mest funktionelle og innovative produkter og tjenester, der opfylder alle kundernes kreative behov. Fra amatørfotografer til professionelle print- og kopiforretninger - Canon giver alle typer kunder mulighed for at realisere deres passion for billedets kraft.
Canon mener, at samfundets interesser og miljøet er en integreret del af god forretningsskik. Dette er integreret i Canons virksomhedsfilosofi Kyosei - som på japansk betyder "˜at leve og arbejde sammen til fælles bedste'.
Canon Danmark A/S er et datterselskab i Canon Europe. Canon Danmark A/S beskæftiger ca. 270 medarbejdere og omsætter for ca. 1 mia. kr. årligt.
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk