Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/03-10   -   Pressemeddelelse

EOS 5D Mark II nu med 24 og 25 fps

Canon er klar med en firmwareopgradering til EOS 5D Mark II, der optimerer det til professionelt videobrug.

Canon har netop annonceret, at man nu er klar med den firmwareopgradering til EOS 5D Mark II, man så småt løftede sløret for i slutningen af 2009.

Opdateringen, som er klar til download fra Canons hjemmeside i midten af marts, gør det muligt for brugeren at vælge mellem 24 og 25 frames i sekundet, når der optages med kameraets indbyggede videofunktion.

Firmwareopgraderingen, der har versionsnummeret 2.0.3, har været efterspurgt af mange af de fotografer og filmfotografer, der arbejder med videoredigering, idet 24 eller 25 frames i sekundet er langt mere kompatibel med europæiske redigeringssystemer end de 30 frames i sekundet, EOS 5D Mark II oprindelig er født med og som er standard på de amerikanske og asiatiske markeder.

Ægte film- og broadcastkvalitet
Med tilføjelsen af de nye framerates udvides kameraets videopotentiale og gør det muligt at optage 1080p video i fuld HD-kvalitet med 24 fps (23.976 fps), som er det perfekte valg til film- og broadcastbrug. Der er desuden support for 25 fps både i 1920x1080 og 640x480, der gør det muligt at optage i broadcastkvalitet i PAL-standard.

Softwareopdateringen byder dog også på andre forbedringer. Blandt andet er der tilføjet et nyt histogram, som anvendes, når der optages video med manuel eksponering, enten blænde eller lukkerprioriteret, lige som alle øvrige eksponeringsmetoder nu er tilgængelige i videomode.

Desuden skal nævnes forbedret audiofunktionalitet, idet lydniveauet nu kan styres og monitoreres manuelt via et soundlevel-display på LCD-skærmen. Ligeledes er frekvensniveauet øget fra 44.1 KHz til 48 KHz - en forbedring, som sammen med ekstern mikrofon, giver lyd i broadcastkvalitet.

Sublim dybdeskarphed
"Med sin fullframe CMOS sensor byder EOS 5D Mark II på sublim kvalitet både, når der optages stillbilleder, og når der optages video. Takket være kompatibiliteten med det store sortiment af Canon-objektiver er der desuden tale om en løsning, der giver optimale muligheder for blandt andet at arbejde kreativt med dybdeskarpheden", siger produktchef Martin Elnebo fra Canon Danmark.

Allerede på den store NAB-broadcast messe i Las Vegas sidste år, kort tid efter introduktionen, var Canon EOS 5D Mark II blevet kult, og filmfolket nærmest kappedes om at vise deres begejstring - især fordi video optaget med DSLR giver kreative muligheder, man ellers kun finder på langt dyrere filmudstyr.

"Især muligheden for at arbejde med dybdeskarpheden kan være begrænset på den traditionelle videoplatform med mindre, der anvendes kostbare adaptere og filmobjektiver. Med et Canon EOS 5D Mark II er det muligt at komme i gang som filmproducent for forholdsvis små midler", siger Martin Elnebo videre.

Se en prøve på Canon EOS 5D Mark II's formåen. Gå ind på http://www.canon-europe.com/eos5dmarkII og se Richard Walch's film "I Love My Friends", som er optaget med et EOS 5D Mark II og den nye firmware installeret.

Om Canon
Canon Europa er regionalt salgs- og marketingselskab for Canon Inc., der er repræsenteret i 120 lande og har mere end 11.000 ansatte i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Canon, som blev grundlagt i 1937 med det særlige mål at udvikle det bedste kvalitetskamera til kunderne, har med sin Power of Image-filosofi hele tiden været utrættelig i sin jagt på teknologiske fremskridt på mange andre markeder og er blevet en af verdens førende leverandører på markedet for IT- og imaging udstyr til både private og erhverv. Canons løsninger indbefatter en lang række produkter lige fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer til objektiver, skannere, multifunktionsmaskiner og produktionsprintere, der alle understøttes af en bred portefølje af print- og dokumentløsninger.

Canon investerer meget i R&D for at kunne tilbyde de mest funktionelle og innovative produkter og tjenester, der opfylder alle kundernes kreative behov. Fra amatørfotografer til professionelle print- og kopiforretninger - Canon giver alle typer kunder mulighed for at realisere deres passion for billedets kraft.

Canon mener, at samfundets interesser og miljøet er en integreret del af god forretningsskik. Dette er integreret i Canons virksomhedsfilosofi Kyosei - som på japansk betyder "˜at leve og arbejde sammen til fælles bedste'.

Canon Danmark A/S er et datterselskab i Canon Europe. Canon Danmark A/S beskæftiger ca. 270 medarbejdere og omsætter for ca. 1 mia. kr. årligt.

Relevant information

http://www.canon.dk


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater