Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/03-10   -   Pressemeddelelse

Den danske naturfotograf og Canon Danmark ambassadør Uri Golman starter nyt polarrævsprojekt i Arktis

Den danske naturfotograf og Canon Danmark ambassadør Uri Golman starter nu på et nyt og spændende fotografisk projekt i Arktis.

The Arctic Fox Project er startet på baggrund af Uris samarbejde med Det Islandske Polarrævscenter, (Melrakkasetur Íslands) der har valgt at ansætte Uri som officiel fotograf på baggrund af hans erfaring med fotografi i de arktiske og subarktiske områder.

The Arctic Fox Project er opdelt i to dele. Dels handler projektet om at få en ny vinkel på global opvarmning og prøver at finde nogle visuelle beviser, der kan beskrive hvad der sker i Arktis ud over de klassiske billeder af smeltende gletsjere. Den anden del af projektet handler om at beskrive polarrævens liv i forskellige dele af den arktiske og subarktiske region og hjælpe til med at forbedre oplysning om dette ellers noget oversete dyr.

Men at skabe billeder af noget så uhåndgribeligt som global opvarmning er ikke nogen let opgave.

"Jeg ved at det bliver et både spændende og udfordrende projekt og jeg er i fuld gang med at udarbejde en omfattende skudliste. Jeg har længe drømt om at dedikere mit arbejde til et specifikt projekt. Polarræven har altid fascineret mig og det nye samarbejde med The Arctic Fox Center i Island får jeg chancen for at følge den året rundt og for at få nogle af de billeder jeg har på ønskelisten", siger Uri Golman.

"At fotografere i Arktis er selvfølgelig en fantastisk oplevelse. Men vejret og utilgængeligheden kan gøre arbejdet svært. Som fotograf prøver jeg dog hele tiden at bryde mine egne grænser og lave bedre billeder for at yde retfærdighed til det emne jeg portrætterer. Samtidig er videreformidlingen af billederne fra et projekt som dette utroligt vigtigt da dette danner fundament for projektets succes". Slutter Uri.

Projektet har allerede opnået flot opbakning fra bl.a. Canon Danmark som projektets officielle Image Partner og fra National Geographic Nordic som officiel Media Partner.

The Arctic Fox Project starter i marts 2010 hvor Uri drager af sted på projektets første ekspedition. Projektet vil køre over de næste 2 år, hvor Uri kommer til at fotografere i store dele af Arktis, sommer og vinter. Du kan følge med i projektet på http://www.canon.dk/ og på Uris egen blog http://www.urigolman.blogspot.com/.

Om Polarræven og global opvarmning
IUCN (International Union for Conservation of Nature) har netop valgt polarræven som en "Flagship Species" for global opvarmning, da man mener at den vil være blandt en top 10 af de dyr, der vil blive ramt hårdest under fremtidens klimaforandringer. Polarræven er udbredt over hele Arktis, men er tæt på total udryddelse i lande som Sverige, Norge og Finland.

Der er ingen tvivl om at polarræven er et af de bedste symboler på livet i Arktis. Man ved at polarræven har overlevet flere istider og at den har eksisteret i 200.000 - 400.000 år, men global opvarmning er et helt andet scenarium som den får svært ved at klare.
Lemmingen som er en af polarrævens vigtigste fødekilder har nemlig brug for en god og lang vinter til at formere sig under og manglen på sne betyder nedgang i antallet af lemminger og dermed af rævene som formerer sig proportionelt i forhold til den lille gnaver. Udover det skaber det varmere klima gode betingelser for den næsten dobbelt så store røde ræv. Man har allerede set flere eksempler på, at den røde ræv både jager og overtager polarrævens territorium og dette er en af grundende til at polarræven allerede næsten er udryddet i Norden.

Om Canon
Canon Europa er regionalt salgs- og marketingselskab for Canon Inc., der er repræsenteret i 120 lande og har mere end 11.000 ansatte i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Canon, som blev grundlagt i 1937 med det særlige mål at udvikle det bedste kvalitetskamera til kunderne, har med sin Power of Image-filosofi hele tiden været utrættelig i sin jagt på teknologiske fremskridt på mange andre markeder og er blevet en af verdens førende leverandører på markedet for IT- og imaging udstyr til både private og erhverv. Canons løsninger indbefatter en lang række produkter lige fra digitale kompakt- og spejlreflekskameraer til objektiver, skannere, multifunktionsmaskiner og produktionsprintere, der alle understøttes af en bred portefølje af print- og dokumentløsninger.

Canon investerer meget i R&D for at kunne tilbyde de mest funktionelle og innovative produkter og tjenester, der opfylder alle kundernes kreative behov. Fra amatørfotografer til professionelle print- og kopiforretninger - Canon giver alle typer kunder mulighed for at realisere deres passion for billedets kraft.

Canon mener, at samfundets interesser og miljøet er en integreret del af god forretningsskik. Dette er integreret i Canons virksomhedsfilosofi Kyosei - som på japansk betyder "˜at leve og arbejde sammen til fælles bedste'.

Canon Danmark A/S er et datterselskab i Canon Europe. Canon Danmark A/S beskæftiger ca. 270 medarbejdere og omsætter for ca. 1 mia. kr. årligt.

Relevant information

http://www.canon.dk


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater