08/04-10
-
Pressemeddelelse
Canon Professional Service klar i vers. 2
Canon har netop annonceret lanceringen af et nyt og forbedret CPS-program. CPS står for Canon Professional Services, og det er en gratis service primært for alle fotografer og videofotografer, der erhvervsmæssigt arbejder med Canons professionelle produkter.
Canon har videreudviklet og forbedret sit CPS-program, hvilket gør det nemmere at tilgodese den enkelte fotografs behov for service og support.
CPS-programmet, som har været i drift i over 15 år, byder blandt andet på reparations- og udlånsservice, både lokalt og i en række andre lande i Europa. Især i forbindelse med store events, hvor det er vigtigt at kunne arbejde uden afbrydelser, er det en service, der bliver sat pris på. Som eksempel på sådanne begivenheder kan nævnes klimatopmødet i København i december 2009 og VM i Sydafrika i juni 2010.
"CPS indebærer en række fordele for vores professionelle brugere, og det nye program rummer blandt andet flere niveauer, hvilket gør det nemmere at kvalificere sig til medlemskab", siger pro repræsentant Jamil Olsen fra Canon Danmark.
Tre medlemsniveauer
Canon er dedikeret til at tilbyde den bedst mulige eftersalgsservice og -support til sine kunder, og derfor har man i forbindelse med lanceringen af det nye program kigget CPS-konceptet efter i sømmene således, at man i endnu højere grad kan tilgodese den enkelte fotografs eller videofotografs behov. Det sker i form af tre medlemsniveauer.
Sølvmedlemmer skal registrere to kamerahuse og tre objektiver, omfattet af ordningen1, og reparationer vil ske inden for 5 arbejdsdage. Guldmedlemmer skal ligeledes registrere to kamerahuse og tre objektiver, omfattet af ordningen 1), men hvis man er kvalificeret til Guldmedlemsskab, garanteres reparationer inden for 3 arbejdsdage med mulighed for gratis låneudstyr, hvis tidsfristen af en eller anden årsag overskrides.
Hvis man som professionel fotograf er kvalificeret til et Platinmedlemsskab, kræves det, at man registrerer tre kamerahuse og fire objektiver, omfattet af ordningen1. I denne type medlemskab er den garanterede reparationstid nede på 2 arbejdsdage med mulighed for gratis låneudstyr.
Også for videofotografer
Det nye CPS-program gælder som nævnt også, hvis man arbejder som videofotograf, og det er de eksisterende XL og XH modeller samt de nye XF305 og XF 300 modeller, der er omfattet af ordningen. På videosiden er der kun ét medlemskab, men ligeledes adgang til specialistsupport samt en garanteret reparationsperiode på højest 6 arbejdsdage med mulighed for gratis låneudstyr, hvis den overskrides.
Nye CPS-medlemmer kan registrere via hjemmesideadressen www.canon-europe.com/cps Systemet foreslår automatisk den relevante type af medlemskab alt efter det registrerede udstyr.
Eksisterende CPS-medlemmer kan konfirmere og opdatere de data, der er registreret om deres udstyr med henblik på at sikre det korrekte medlemskab. Det kan ske frem til juni måned 2010, hvorefter alle medlemskaber, der ikke er konfirmeret eller opdateret, vil blive slettet, og man skal registrere sig på ny og vil få udstedt nyt medlemskort.
1) Se oversigt over hvilke Canon-produkter, der kvalificerer til hvilken type medlemskab, på www.canon-europe.com/cps
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk