Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-10   -   Pressemeddelelse

Canon høster fem TIPA Awards - for andet år i træk

Canon har fået tildelt fem priser af Technical Image Press Association (TIPA) - Europas førende organisation for foto og billedbehandling. Og det sker for andet år i træk. Priserne er en anerkendelse af Canons førende position og enestående kvaliteter inden for innovativ udvikling af produkter til foto og print.

TIPA-panelet, som samles én gang årligt for at udvælge de bedste produkter inden for foto- og billeddannelse, gav sin anerkendelse til følgende Canon-produkter:

Bedste avancerede DSLR: Canon EOS 550D

Bedste ekspert DSLR: Canon EOS 7D

Bedste ekspert kompaktkamera: Canon PowerShot G11

Bedste multifunktions-fotoprinter: Canon PIXMA MP990

Bedste storformatprinter: Canon imagePROGRAF iPF6350

"TIPA giver en uafhængig bedømmelse af markedets mest innovative produkter - dem med de nyeste teknologier, med design i høj kvalitet og ægte brugervenlighed. Når vi modtager priser for produkter, der falder inden for både foto og print, er det en klar demonstration af den kvalitet, der er gennemgående for hele vores program. Det kan også ses som en understregning af Canons erklærede engagement i altid at ville opnå det ypperste inden for foto og print", lyder det fra Else-Marie Westh, der er kommunikationsdirektør i Canon Danmark A/S.

Det bedømmende panel hos TIPA udtalte følgende:

Bedste avancerede DSLR: Canon EOS 550D

Med en opløsning på 18 Megapixel er Canon EOS 550D en konkurrent til de mere kostbare produkter i den højere kategori. Dette avancerede DSLR har også Full HDvideofunktion på 1920 x 1080, effektiv Live View samt et imponerende antal indstillinger og funktioner. Kameraet er beregnet til den kritiske forbruger, men er samtidig aldeles brugbart for enhver amatør og fotoentusiast - et fremragende kompromis.

Bedste ekspert DSLR: Canon EOS 7D

Med dette EOS, som er designet til den krævende bruger, viser Canon, at man godt kan hente høj kvalitet ud af en lille APS-C-sensor. Det nye EOS 7D med en 18 Megapixel CMOS giver fremragende resultater ved op til 3200 ISO. Action-fotografer vil elske at skyde med lukkerhastigheder på op til 1/8000 sek. og med ultrahurtige framerates. Den enestående HD-video får professionelle filmfolk til at vælge dette kamera.

Bedste ekspert kompaktkamera: Canon PowerShot G11

PowerShot G11 er velbygget og brugervenligt med alle de manuelle funktioner, fotografen har brug for. Det er et fremragende værktøj til præcisionsopgaver og giver fuld handlefrihed. Zoomobjektivet på 28-140mm (ækvivalent) og en sensor, der ganske fornuftigt er begrænset til 10 Megapixel, er to beviser på, at vi her taler om et "ekspertkamera". Kameraets mission er ikke at imponere begynderen, men at opfylde specialistens krav.

Bedste multifunktions-fotoprinter: Canon PIXMA MP990

Canon PIXMA MP990 blev udviklet med henblik på at gøre fotoprint lettere. Printeren besidder flere innovative funktioner såsom Multi-Zone Exposure Correction, forbedringer i den generelle ansigtsgenkendelse, motivanalyse samt korrektioner for lysstyrke og farvemætning. PIXMA MP990 udnytter funktionen Auto Photo Fix II til at kunne hjælpe brugeren, så fotografierne giver det bedst mulige resultat. Mange ganske almindelige fejl kan afhjælpes; det gælder eksempelvis underbelyste fotos.

Bedste storformatp rinter: Canon imagePROGRAF iPF6350

Den 24 tommer store imagePROGRAF iPF6350 benytter Canons nye 12-farvede LUCIA EX pigmenterede blæksystem og innovative printteknologier til at kunne levere print med større præcision i dråbeplaceringen samt et større farverum. Samlet set er der tale om et produkt, der opfylder den professionelle brugers krav til en sofistikeret printkvalitet. imagePROGRAF iPF6350 har også en funktion til farvekalibrering, som bygger på en højtydende, intern multisensor. Den muliggør den særdeles konsistente farvegengivelse.

Om TIPA

Technical Image Press Association (TIPA) består af 29 medlemmer, som repræsenterer magasiner inden for foto og imaging i 13 lande. TIPA-komitéen mødes én gang årligt for at udvælge produkter inden for imaging. Det sker med undersøgelse af innovation, ergonomi, design, brugervenlighed, effektivitet, forholdet mellem pris og ydelse samt andre parametere, som er vigtige for fotoentusiaster og professionelle. Yderligere TIPA-aktiviteter omfatter brugerundersøgelser blandt læserne af medlemmernes magasiner, besøg i virksomheder og på fabrikker kloden rundt og en fortløbende kontakt med forskere og udviklingsingeniører, som sikrer en høj grad af føling med branchens fortsatte udvikling af nye teknologier.

Relevant information

http://www.canon.dk


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater