03/05-10
-
Pressemeddelelse
Canon annoncerer nu i fællesskab med Association des femmes Journalistes åbningen af Female Photojournalist Award 2010 (Årets kvindelige fotojournalist 2010)
Canon, der er verdensførende inden for imaging-løsninger, har nu sammen med Association des femmes Journalistes (AFJ) åbnet for tilmeldingen til den tiende konkurrence, hvor man skal finde vinderen af prisen "Årets kvindelige Canon-fotojournalist 2010".
Denne pris, der støttes af Le Figaro Magazine, bliver uddelt hvert år under "Visa pour l'Image Festival" i Perpignan i Sydfrankrig. Konkurrencen sponsoreres af Canon France. Vinderen, der udvælges af AFJ, modtager en præmie til en værdi af € 8.000 samt et fotojournalistisk projekt. Konkurrencen er åben for alle professionelle, kvindelige fotojournalister uanset alder eller nationalitet.
Deadline for tilmelding er 31. maj 2010. Vinderen findes i juni af en jury, som består af professionelle fotografer, mediefolk samt medlemmer af Association des Femmes Journalistes. Den endelige prisoverrækkelse sker under Visa pour L'Image Festival i Perpignan.
I år vurderes deltagerne ud fra det projekt, de præsenterer sig med, den fotografiske kvalitet, emnets relevans, den inspiration, som ligger bag historien, samt tidligere arbejder. Vinderen skal producere et helårligt projekt, der resulterer i en udstilling eller fremvisning på festivalen i 2011.
Deadline for kandidaters tilmelding: 31. maj 2010
Læs mere på http://www.canonafjaward.com
Om Canon
Canon Europa er regionalt salgs- og marketingselskab for Canon Inc., der er repræsenteret i 120 lande og har mere end 11.000 ansatte i Europa, Mellemøsten og Afrika.
Canon, som blev grundlagt i 1937 med det særlige mål at udvikle det bedste kvalitetskamera til kunderne, har med sin Power of Image-filosofi hele tiden været utrættelig i sin jagt på teknologiske fremskridt på mange andre markeder og er blevet en af verdens førende leverandører på markedet for IT- og imaging udstyr til både private og erhverv. Canons løsninger indbefatter en lang række produkter lige fra digitale kompaktog spejlreflekskameraer til objektiver, skannere, multifunktionsmaskiner og produktionsprintere, der alle understøttes af en bred portefølje af print- og dokumentløsninger.
Canon investerer meget i R&D for at kunne tilbyde de mest funktionelle og innovative produkter og tjenester, der opfylder alle kundernes kreative behov. Fra amatørfotografer til professionelle print- og kopiforretninger - Canon giver alle typer kunder mulighed for at realisere deres passion for billedets kraft.
Canon mener, at samfundets interesser og miljøet er en integreret del af god forretningsskik. Dette er integreret i Canons virksomhedsfilosofi Kyosei - som på japansk betyder "˜at leve og arbejde sammen til fælles bedste'.
Canon Danmark A/S er et datterselskab i Canon Europe. Canon Danmark A/S beskæftiger ca. 270 medarbejdere og omsætter for ca. 1 mia. kr. årligt.
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk