Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-10   -   Pressemeddelelse

Scan flot - scan hurtigt med CanoScan LiDE 210 og CanoScan LiDE 110

Canon har netop lanceret to nye scannere i deres CanoScan LiDE serie, nemlig modellerne LiDE 110 og LiDE210, som især udmærker sig ved højere scanningshastighed end deres forgængere. Ud over højere arbejdshastighed er de to nye modeller desuden karakteriseret ved høj scanningskvalitet, både hvad angår foto og tekst, en ny Auto Scan samt ikke mindst et kompakt og elegant design, der gør dem velegnet til ethvert skrivebord.

Især scanningshastigheden gør altså de to nye modeller interessante. Således kan CanoScan LiDE 110 scanne et A4 ark i 300 ppi på ca. 16 sekunder - markant hurtigere i forhold til 24 sekunder på forgængeren LiDE 100 - mens CanoScan LiDE 210 klarer opgaven på blot 10 sekunder. Her var forgængeren LiDE 200 14 sekunder om samme opgave.

Som nævnt har Canon forsynet de to nye scannermodeller med en Auto Scan knap, og i Auto Scan indstilling identificerer scanneren automatisk, hvilken type af dokument, der skal scannes, tekst, grafik eller foto. Herefter lagres det ud fra de indstillinger, der er mest optimale til det pågældende dokument. CanoScan LiDE 110 kan scanne i 2400 x 4800 ppi i 48 bit, mens CanoScan LiDE kan scanne i 4800 x 4800 ppi, ligeledes i 48 bit.

Avanceret software løsning
Med funktionerne Auto Photo Fix II og Auto Document Fix har brugeren fuld kontrol over kvaliteten af den enkelte scanning. Auto Photo Fix II løser og udbedrer således typiske problemer såsom kedelige hudtoner i scannede fotografier, lige som farvemætningen automatisk og intelligent justeres alt efter motivets karaktér. Auto Document Fix er ligeledes en intelligent software, der er med til at sørge for optimeret og korrekt dokumentgengivelse.

Både LiDE 110 og LiDE 210 er forsynet med fire programmérbare EZ-knapper - en kendt Canon-specialitet - hvilket gør det muligt at foretage rutinemæssige og ofte udførte opgaver ved hjælp af ét enkelt tryk. Der kan f.eks. scannes til kopi, scannes til e-mail eller scannes direkte til PDF-fil. I den sammenhæng er LiDE 210 desuden forsynet med en femte EZ-knap, der gør det muligt at skabe et flersidet PDF-dokument direkte fra scanneren uden brug af computer.

Scannerlåget er hængslet, således at det er nemt at scanne bogsider eller tykke dokumenter, og begge scannere leveres blandt andet med softwaren MP Navigator EX, der giver mulighed for optisk karaktérgenkendelse, således at scannede tekstdokumenter kan viderebearbejdes i et tekstbehandlingsprogram. Ligeledes kan dokumenter, der større end A4, scannes af flere omgange og sættes elektronisk sammen.

Relevant information

http://www.canon.dk


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater