Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/09-10   -   Pressemeddelelse

Canon modtager seks BLI Awards for "˜Enestående præstationer' for sine business imaging-teknologier

Canon Europe, verdensførende inden for imagingløsninger, er blevet anerkendt af Buyers Laboratory Inc. (BLI) - med seks priser for "˜Enestående præstationer'. Canon fik anerkendelse på tværs af det store sortiment af scannere og printere - herunder imageFORMULA, iR, imageRUNNER ADVANCE og i-SENSYS modeller - ved BLI's Summer 2010 Pick Awards.

Fire Canon-printere opnåede femstjernet rating i BLI's store miljøtest og fik tildelt udmærkelsen "˜Enestående præstationer' for energieffektivitet ved dette års ceremoni. De fire printere er:

· Canon imageRUNNER ADVANCE C5035i i kategorien A3 farve-multifunktionsprinter
· Canon i-SENSYS MF8350Cdn i kategorien Personlig/lille arbejdsgruppe farve-multifunktionsprinter
· Canon i-SENSYS MF6680dn i kategorien Personlig/lille arbejdsgruppe sort/hvid-multifunktionsprinter
· Canon iR3245N i kategorien A3 sort/hvid-multifunktionsprinter

BLI fandt, at forventet årligt energiforbrug og -omkostninger for i-SENSYS MF8350Cdn var lavest i sammenligning med tilsvarende modeller. Yderligere fandt man, at det årlige energiforbrug for alle fire modeller var markant lavere end det gennemsnit, BLI fandt ved de praktiske tests.

"For mange af nutidens forbrugere er energieffektiviteten lige så vigtig som produktivitet og driftsikkerhed," sagde David Sweetnam, den europæiske forsknings- og laboratoriechef hos BLI. "Den helt afgørende faktor for imageRUNNER ADVANCE C5035's miljømæssige præstationer er det meget lave energiforbrug i dvale. Det giver markante besparelser i forventet årligt energiforbrug. Endnu mere imponerende er modellens evne til at vågne fra dvale og udføre et printjob for straks at vende tilbage til dvale, når jobbet er afviklet."

Morten Toksværd, Product Marketing Manager, Canon Danmark giver denne kommentar: "Canon er dybt engageret i at hjælpe sine kunder til mere produktive arbejdsformer og forbedret energieffektivitet. Det er en helt fantastisk præstation, når vi af BLI tildeles ikke færre end seks "Summer Pick"-priser. Det illustrerer Canons styrke inden for business imaging. Vores portefølje af produkter er fortsat helt i front og viser vejen til resten af markedet."

Canon modtog også to priser for "˜Enestående præstationer' i scanner-kategorien for:

· Canon imageFORMULA P-150 bærbar scanner
· Canons CaptureOnTouch-software til dokumentscanning

Den nyligt lancerede Canon imageFORMULA P-150 bærbare scanner vandt "Pick"-prisen for "Enestående transportabel scanner". BLI bemærkede den lette betjening og muligheden for direkte tilslutning til enhver notebook eller pc uden installation af ekstra software. Det var også den hurtigste transportable scanner, BLI nogensinde har testet. Dermed er den langsomme mobile scanning af enkeltsider endelig et overstået kapitel.

BLI's ingeniør Joe Ellerman, der stod for testen, siger: " Den (Canon imageFORMULA P-150) er meget let at benytte og fylder mindre end den gennemsnitlige mobile scanner med automatisk dokumentfremfører, som vi har testet."

Canons scanningsoftware CaptureOnTouch, som leveres med imageFORMULA P-150 og imageFORMULA DR-2020U, blev også anerkendt af BLI for det enkle design og den intuitive opbygning. Funktionerne til oprettelse af en række ofte benyttede scanningsprofiler og muligheden for et kvikt og enkelt skift mellem profilernes indstillinger, samtidig med at modtageren og filformatet fastholdes - det giver en software, der virkelig hjælper brugeren i gang med hurtig og effektiv scanning.

Lisa Reider, BLI's senioranalytiker for scannere og miljøforhold, udtaler: "Det meget enkle og rene layout, som kendetegner CaptureOnTouch, gør, at brugeren kan vælge knapper eller indstillinger direkte fra samme fane uden at skulle navigere gennem forskellige programmer eller vinduer."

For mere information kan du besøge www.buyerslab.com.

Relevant information

http://www.canon.dk


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire