13/09-10
-
Pressemeddelelse
imageRUNNER ADVANCE klar til sort/hvid
Sidste år lancerede Canon deres helt nye familie af imageRUNNER ADVANCE multifunktions produktionsprintere. I første omgang blev der lanceret en serie farvemodeller, og nu er turen så kommet til de første sort/hvide produktionsprintere i det nye sortiment, nemlig imageRUNNER ADVANCE 6000 serien. Den består af modellerne 6055, 6055i, 6065, 6065i, 6075 og 6075i med en kapacitet på henholdsvis 55, 65 og 75 sider i minuttet.
De nye modeller henvender sig alle typer af organisationer lige fra mindre og mellemstore til større virksomheder. Fællesnævneren for dem alle er forbedret effektivitet, forbedret dokumentsikkerhed og -workflow, nemmere integration i det eksisterende workflow og ikke mindst høj grad af miljøvenlighed.
Automatiseringen af workflow sker blandt andet gennem tæt integration med de mest udbredte IT- og kontorsystemer, og desuden skal nævnes, at der naturligvis er integration med Canons uniFLOW Output Manager og iW360 software samt en række markedsledende tredjepartsløsninger.
"Canon er dagligt i kontakt med mange tusinde kunder, og udviklingen af den nye imageRUNNER ADVANCE platform er i høj grad sket på grundlag af input fra og i samarbejde med netop vores kunder", siger Product Business Developer- Office Products, Nina Roll fra Canon Danmark.
Helt ny teknologiplatform
Den nye imageRUNNER ADVANCE 6000 platform afløser iR5000-serien og byder i forhold til denne på en lang række - ja faktisk flere hundrede - forbedringer. Deriblandt kan nævnes en ny og avanceret controller, der leverer hurtigere output af alle typer af printjob. Det forbedrede TFT-farvedisplay kan enkelt personaliseres og sættes op til et one-touch workflow, hvilket giver hurtigere adgang til relevante funktioner og dermed øger produktiviteten. Dertil kræver de nye modeller mindre vedligeholdelse og service, lige som driftssikkerheden er forbedret med henblik på at opnå maksimal oppetid.
Den nye og integrerede Single Pass Duplex farvescanner har en kapacitet på op til 200 scanninger (images) i minuttet, som umiddelbart kan distribueres til en eller flere lokationer på netværket, hvilket gør det nemmere at håndtere og ikke mindst effektivisere papirtunge arbejdsgange.
Den nye imageRUNNER 6000 serie understøtter naturligvis Adobe-teknologier såsom Adobe PDF, herunder Adobe PDF/A-1b til digital langtidsarkivering, samt Adobe Reader, hvilket gør det muligt for brugerne at markere og tilføje noter i et hurtigt og tilgængeligt workflow.
"Vi forstår behovet for sort/hvid print i virksomheder og organisationer, der er på udkig efter kosteffektive måder til at printe og håndtere store mængder af dokumenter. De nye modeller i imageRUNNER ADVANCE serien opfylder disse behov, lige som Canon gennem sine partnerskaber med blandt andre Microsoft, NT-Ware og Adobe kan levere hele den softwaremæssige platform, der understøtter vore kunders ønsker om produktivitet og effektivitet", siger Nina Roll videre.
Avancerede sikkerhedsfunktioner
De nye modeller er endvidere udstyret med en række avancerede sikkerhedsfunktioner såsom Document Scan Lock Kit, der forhindrer uautoriseret scanning og kopiering af datafølsomme dokumenter, lige som der er integration med Adobe LiveCycle Rights Management Server ES for adgangsstyring af dokumenter. Brugerne kan desuden printe sikkert fra enhver enhed på netværket via My Print Anywhere og Canons uniFLOW OM software. Dertil kan nævnes andre sikkerhedsfunktioner såsom datakryptering, sikker sletning af data samt naturligvis mulighed for at udskifte harddisken.
imageRUNNER ADVANCE 6000 serien er Energy Star certificeret og forbruger blot 1.5 watt i sleepmode. Desuden har den det laveste energiforbrug i klassen og indgår i Canons Life Cycle Assessment program, som minimerer udledningen af kuldioxid i hele produktets levetid, lige fra produktion til levering og brug. Der er endvidere benyttet genanvendte materialer til produktionen - 10 procent mindre udledning end forgængerne. RoHS kompatible.
Sideløbende med lanceringen af imageRUNNER ADVANCE 6000 serien har Canon endvidere lanceret storbroderen - imageRUNNER ADVANCE 8000 serien til lettere produktionsprint. Her er kapaciteten, alt efter model, på 85, 95 og 105 sider i minuttet, mens det teknologiske fundament grundlæggende er det samme.
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk