05/10-10
-
Pressemeddelelse
Canon imageFORMULA P-150M - bærbar scanner til Mac-brugere
Canon har lanceret en dedikeret Apple Macintosh kompatibel udgave af den populære dokumentscanner imageFORMULA. Den har fået modelbetegnelsen P-150M og supplerer imageFORMULA P-150, som blev lanceret i november måned sidste år. Den leveres naturligvis med en omfattende suite af software i en dedikeret Mac-version, blandt andet Canons CaptureOnTouch.
Der er tale om en scanner, som er ultramobil og som henvender sig forretningsmanden eller andre på farten, der har brug for en enkel og brugervenlig løsning til dokumentscanning uanset uanset, hvor man befinder sig,
Scanneren strømfødes via et USB-kabel, og med en speciel udgave af softwaren - CaptureOnTouch Lite - installeret i selve scanneren, er det ren "plug and scan". Det er ikke nødvendigt at installere hverken ekstra software eller drivere.
Scan direkte til skyen
Der har været stor efterspørgsel i markedet efter en Mac-kompatibel model, og med imageFORMULA P-150 kan Canon nu tilbyde en platformsuafhængig scannerteknologi, der ikke bare dækker Windows og Macintosh, men også Linux.
Kapaciteten er 15 ark i minuttet, hvilket gør imageFORMULA P-150 til en af de hurtigste og mindste transportable A4-dupleksscannere i sin klasse. Designet er i øvrigt i elegant, sort pianolak, der fuldt lever op til Mac-verdenens designtraditioner.
Endvidere er scanneren uhyre nem at anvende, og det er blandt andet muligt at scanne direkte til Apples iPhoto-applikation, lige som man ved at synkronisere iPhoto med iTunes nemt kan overføre scanningerne til iPod, iPhone eller iPad. Desuden kan brugeren via cloud-baseret software såsom Evernote og Scan to Evernote scanne direkte til skyen og dermed dele information med andre uanset, hvor han eller hun befinder sig.
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk