21/10-10
-
Pressemeddelelse
Canon afslører vinderne af den paneuropæiske Business Leap konkurrence
Canon Europe, verdensførende inden for imaging-løsninger, har offentliggjort vinderne af den paneuropæiske Canon Business Leap konkurrence. Ved en speciel ceremoni på Canons udstilling, EXPO 2010 i Paris, modtog repræsentanter for de tre vindende firmaer - fra Sverige, Belgien og Frankrig - præmierne som bevis på deres imponerende resultater.
Vinderen - Nässjötryckeriet AB (Sverige) - og konkurrencens toer og treer - Moeyaert W. nv (Belgien) og La Crysalide (Frankrig) - blev udvalgt af et uafhængigt panel af virksomhedskonsulenter. De tre virksomheder fik overrakt deres præmier af David Preskett, European Professional Print Director, Canon Europe.
Dommernes kommentar til vindernes oplæg: "Panelet blev meget imponeret af planen fra Nässjötryckeriet AB, som beskriver et spring frem til at blive "˜leverandør af marketing- og koncernkommunikation'. Den velformulerede, velargumenterede og indsigtsfulde strategi, der understøttes af intelligente overvejelser samt de overbevisende og troværdige beregninger overbeviste os om, at planen er tilstrækkelig ambitiøs, realistisk og holdbar i forhold til det at nå en topplacering. Denne ærefulde sejr er fuldt fortjent, og vi ser naturligvis frem til at følge op på virksomhedens fortsatte succes."
Dommernes kommentar til modtagerne af andenpræmien: "Moeyaert W. nv fremlagde en plan for konsolidering af tre virksomheder, og den viste lige dele visioner, lederevne og ambitioner. Panelet var enige om, at der her var tale om en fornuftig og pragmatisk tilgang til de gældende markedsforhold, der ville kunne sikre fremtidig vækst for de involverede parter. Planen viser, at når man tænker "˜ud af boksen', kan man finde levedygtige løsninger under vanskelige omstændigheder."
Det oplæg, som vandt tredjepræmien, fik følgende kommentarer med på vejen af dommerne: "Baseret på grundig forskning med udgangspunkt i socialt ansvar og udelukkende brug af miljøgodkendte materialer, har La Crysalide præsenteret en plan, der efter panelets mening burde give virksomheden alle muligheder for at få den succes, dette projekt i så høj grad fortjener. Planen er velstruktureret og præsenterer klart, at dette team har evnerne til at virkeliggøre denne differentierede og brugbare strategi."
Efter at have modtaget førstepræmien udtalte Per Simonsson, direktør for Nässjötryckeriet AB: "Vi er meget glade for at have vundet Canon Business Leap konkurrencen. Vi har lagt mange timers hårdt arbejde i planen, så vi håbede på en chance for at vinde. Men da vi så det høje niveau hos de andre deltagere, stod det klart at konkurrencen var hård. Så for os er det helt fantastisk at blive valgt som vindere. Jeg vil også gerne udtrykke vores taknemmelighed overfor Canon, der har arrangeret denne konkurrence. Den har inspireret os til en grundig gennemgang af vores forretningsmodel og motiveret os til at udvikle en helt ny forretningsplan for vores virksomhed."
Mark Lawn, European Marketing Manager, Professional Print Canon Europe, udtalte: "På vegne af Canon Europe vil jeg gerne ønske de tre vindende virksomheder tillykke med deres resultater. Med respekt for al den tid og alle de ressourcer, deltagelsen kræver, vil jeg også rose de deltagere, der ikke vandt, for deres investering. Og lad mig på det kraftigste opfordre til, at man ikke afholder sig fra at virkeliggøre planerne, selvom man ikke er blandt vinderne.
"Business Leap konkurrencen blev etableret for at understøtte Canons tema for det professionelle printmarked i 2010 - Leap", fortsatte Lawn. "Leap - som betyder Spring -var og er fortsat en vigtig opfordring til branchen om at tage affære. Af dommer-panelets kommentarer fremgår det klart, at de vindende projekter netop indeholder den iværksætterånd og innovative tilgang til forretningsudvikling, vi netop efterlyser. Vi håber, at de vil være en inspiration for andre i branchen. Canon ønsker de tre firmaer alt godt fremover og vil gerne understrege, at vi fortsætter med at hjælpe og støtte dem i virkeliggørelsen af deres forretningsplan, så den bliver til en kommerciel succes - ligesom vi gør for alle vores andre kunder."
Canon vil nu arrangere leveringen af vindernes præmier:
· Førstepræmien - en fuldt konfigureret Canon imageRUNNER ADVANCE C9070 PRO light med Essential Business Builder-support
· Andenpræmien - en 44" Canon imagePROGRAF iPF8300 storformatprinter med Starter Package og Essential Business Builder-support
· Tredjepræmien - en skræddersyet Essential Business Builder-pakke med konsulentbistand, leveret af en uafhængig ekspert
Den samlede værdi af præmierne er mere end 100.000 euro.
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk