08/02-11
-
Pressemeddelelse
Canon klar med ny PIXMA topmodel
Canon har netop annonceret en ny, elegant topmodel i deres sortiment af PIXMA printere, nemlig multifunktionsprinteren PIXMA MX885, som byder på al den funktionalitet, man kan tænke sig til mindre virksomheder eller hjemmekontoret. Den er eksempelvis udstyret med automatisk dokumentføder med mulighed for print, scan, kopiering og fax oven i købet i fuld dupleks. Den nye model byder blandt andet på væsentligt forbedret printhastighed, både ved print af almindelige dokumenter og ved print af fotos.
PIXMA MX885 er forsynet med 5 separate blækpatroner, som kan udskiftes individuelt, hvilket optimerer blækforbruget og printøkonomien. Til print af knivskarp sort tekst anvendes en patron med pigmenteret sort blæk, mens der til print af fotos anvendes patroner med farvestofbaseret blæk. Blækstørrelsen er blot 1 picoliter og opløsningen op til 9.600 dpi. Ved print af dokumenter eller fotos på almindeligt papir har PIXMA iX6550 en kapacitet på 12,5 sider i sort/hvid i minuttet og 9,3 sider i farve i minuttet (ISO ESAT), mens et 10x15 cm billede kan printes på fotopapir i professionel kvalitet på blot ca. 20 sekunder.
Interaktive funktionsknapperPIXMA MX885 byder desuden på funktionen Quick Start, som betyder, at den altid er klar til brug stort set uden ventetid - uanset om, der skal printes, kopieres eller scannes. Som nævnt er den nye model udstyret med automatisk dokumentføder, som kan arbejde i fuld dupleks og har plads til 35 A4-ark. Den integrerede scanner har en opløsning på 2400 ppi, hvilket sikrer mulighed for højkvalitets scanning af fotos, og i Auto Scan Mode er brugeren altid sikret optimal scanning i det korrekte format - blot ved et tryk på én enkelt knap. Den integrerede Dual Colour Gammut Procesing sørger for helt perfekt farvejustering, og desuden gør funktionen Text and Image Separation det muligt at separere tekst og billeder, som findes på samme dokumentside.
PIXMA MX885 er enkel og nem at anvende, men er desuden udstyret med en helt ny Dual Function Panel brugerflade, som består af LED oplyste og kontekstafhængige knapper, der skifter udseende alt efter, hvilket sted i menuen, brugeren befinder sig. Dermed har det været muligt at reducere antallet af fysiske knapper på den nye multifunktionsprinter, som er forsynet med et stort og tydeligt TFT display på 7,5 cm. samt funktionen Quick Operation, der gør vejen gennem menuerne kortere og giver mere direkte adgang til de mest anvendte funktioner.
Trådløs WiFi til kontoretPIXMA MX885 har indbygget Super G3 high-speed fax med intern hukommelse til fax backup, hvis maskinen løber tør for papir, eller lagring af fax for senere print. Det er desuden muligt at scanne direkte til PDF, hvilket gør det nemt og enkelt at digitalisere fysiske dokumenter og dele dem på netværket, idet PIXMA 885 har indbygget WiFi-interface. Softwaren Easy-WebPrint EX gør det muligt at "klippe-klistre" tekst, grafik og billeder fra flere forskellige websites og kombinere elementerne på samme print lige som det er muligt at indsætte egen tekst eller egne billeder og printe indholdet som små hæfter, mens Canon Easy-PhotoPrint EX gør det nemt at printe kreativt indhold i form af f.eks. fotos, lige som denne software giver direkte adgang til Flickr.
Canon MP Navigator gør det hurtigt og enkelt at skabe søgbare PDF-filer, som oven i købet kan beskyttes med password, og endelig skal nævnes softwaren Full HD Movie Print, der gør det muligt for brugerne at printe billeder - frames - fra film i HD-kvalitet, optaget med et Canon HDSLR kamera eller et Canon kompaktkamera. PIXMA MX885 benytter i øvrigt Canons ChromaLife 100 teknologi, hvilket ikke bare giver print i flot kvalitet, men også print med lang holdbarhed, når der benyttes originalt Canon blæk og medier.
Den vejl. udsalgspris for Canon PIXMA MX885 er 1699 kr. inkl. moms.
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk