Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/02-11   -   Pressemeddelelse

i-SENSYS klar i nye modeller

Canon har lanceret en række nye modeller i deres i-SENSYS serie af sort/hvide printere og all-in-one multifunktionsprintere. Det er topmodellen i-SENSYS LBP6750dn, de to entry-level modeller i-SENSYS LBP6000 og LBP6200d samt seks nye multifunktionsprintere i i-SENSYS MF4400 og MF4500 serierne.

Topmodellen i-SENSYS LBP6750dn henvender sig til mellemstore virksomheder eller arbejdsgrupper i større virksomheder og byder blandt andet på integreret netværksinterface med support for printprotokollerne PCL5e og PCL6, mens PostScript Level 3 kan fås som option. Det gør det enkelt at integrere den i ethvert printmiljø. Support for trådløst netværk kan ligeledes fås som tilbehør.

i-SENSYS LBP6750dn er kompakt men højtydende og har en kapacitet på 40 sider i minuttet med mulighed for fuld dupleksprint. Et 5-linjers LCD-display og et intuitivt interface gør det enkelt for brugeren at finde rundt i menuerne. Energiforbruget er helt i bund, og vedligeholdelsen særdeles enkel takket være all-in-one kassetten.

Til de økonomibevidste
i-SENSYS LBP6000 og LBP6200d henvender sig til mindre virksomheder eller hjemmekontoret, og til prisen byder de både på god ydelse samt fornuftig driftsøkonomi, blandt andet takket være et lavt energiforbrug.

De nye modeller er - i øvrigt som deres storebror - særdeles kompakte, men selv om der er tale om printere i den prisvenlige ende af segmentet, er

Canon ikke gået på kompromis med hverken ydelse eller kvalitet. Printhastigheden er henholdsvis 18 og 25 sider i minuttet, og ganske som i-SENSYS LBP6750dn er såvel LBP6000 som LBP6200d forsynet med Canons Quick First Print teknologi samt all-in-one kassette.

Disse to modeller henvender sig til et bredt marked, hvor der er stigende efterspørgsel på kompakte og driftssikre printere med enkel vedligeholdelse og, hvor driftsøkonomien er i højsædet.

Effektive multimodeller
De seks nye modeller i i-SENSYS MF4400 og MF4500 serierne - tre i hver - henvender sig ligeledes til mindre virksomheder og hjemmekontoret. Printhastigheden i de to serier er henholdsvis 23 og 25 sider i minuttet.

Alle modeller har indbygget scanner, så de også kan anvendes til kopiering. Godt nok er der tale om sort/hvid printere, men dokumenter kan scannes i farver. I disse to serier er der ligeledes lagt vægt på lavt energiforbrug, kompakt design samt enkel drift og vedligehold takket være all-in-one kassetten.

Alt efter modeltype kan konfigurationen variere. Alle modeller i MF4500-serien har således også integreret fax. Modellen MF4580dn har automatisk dokumentføder for dobbelt siddet dupleks scanning, kopiering og fax. Topmodellerne i-SENSYS MF4570dn og MF4580dn med integreret netværk kan ligeledes scanne via softwaren MF Toolbox, således at andre brugere på netværket kan få adgang til scanningsfunktionen.

Relevant information

http://www.canon.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater