18/04-11
-
Pressemeddelelse
Canon annoncerer seneste opdatering af EOS Movie Plug-in-E1 til Final Cut Pro
Canon annoncerer den seneste opdatering af EOS Movie Plug-in-E1 til Final Cut Pro - det specialudviklede software, der giver hurtigere og lettere redigering af EOS-filmoptagelser i Apples softwaresuite Final Cut Pro.
Lanceringen falder sammen med dette års National Association of Broadcasters (NAB) Show i Las Vegas. EOS Movie Plug-in-E1 til Final Cut Pro version 1.2 gør import af EOS-filmfiler endnu lettere. Brugeren kan overføre filer fra enhver mappe, uden at mappestrukturen skal være identisk i selve kameraet. Opdateringen gør det også lettere at importere fra Canon-modellerne EOS 7D, EOS 5D Mark II ogEOS-1D Mark IV. Brugerne kan importere filmklip uden brug af kameraets THM-fil.
EOS Movie Plug-in-E1 til Final Cut Pro blev oprindeligt lanceret i februar 2010. Det er designet til at give hurtig og problemfri konvertering af EOS-filmoptagelser fra Canons serie af førende EOS digitale spejlreflekskameraer til Apples ProRes 422 kodeks i en meget høj kvalitet. Med dette plug-in kan brugeren konvertere filmklip ca. dobbelt så hurtigt som med Apples standardkonvertering. Det giver den stærkt stigende gruppe videofotografer, der laver HD-optagelser med deres digitale spejlreflekskamera, et mere flydende workflow.
EOS Movie Plug-in-E1 til Final Cut Pro version 1.2 kan downloades gratis fra den 25. april 2011.
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk