Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-11   -   Pressemeddelelse

Canon vinder to eftertragtede "red dot"-designpriser i 2011-konkurrencen

Canon har vundet to priser i "red dot"-designkonkurrencen for 2011 - verdens største og mest anerkendte designkonkurrence. Canons printer PIXMA MG8150 og regnemaskinerne i X Mark I-serien indgår i gruppen af udvalgte produkter, der har opnået anerkendelse i dette års konkurrence. Begge har modtaget det berømte "˜red dot'-mærke for design i høj kvalitet.

PIXMA MG8150 er en førsteklasses WiFi Alt-i-Én-printer, som er designet med en blank og elegant pianosort overflade og med et stort centralt betjeningspanel samt TFT-skærm. Brugerne kan printe, kopiere og scanne på sekunder med PIXMA's unikke Intelligent Touch System - et letbetjent touchpanel med hjælpelys. Med brug af Canons FINE-printteknologi (Full-Photolithography Inkjet Nozzle Engineering) leveres opløsninger på op til 9600 dpi ved print. De ultrasmå blækdråber på bare 1 pl giver forbløffende detaljerede fotos både i farve og sort/hvid. Den omfattende softwarepakke inkluderer Canons software til Full HD Movie Print, som gør, at brugeren kan printe stillbilleder fra deres filmklip.

Regnemaskinerne X Mark I, X Mark I Print og X Mark I Mouse udgør X Mark I-serien af regnemaskiner, der alle har et særdeles elegant design med slanke og strømlinede kabinetter, der ligger meget komfortabelt i hånden. X Mark I benytter en displayenhed, fremstillet af overskudsmaterialer fra Canons prismeobjektiver. Den er Canons første rent solenergidrevne regnemaskine til virksomheder. X Mark I Print er en regnemaskine til virksomheder, der kombinerer en elegant enkelhed med reduceret miljøbelastning; bundstykket er fremstillet af Canons egne genbrugsmaterialer. X Mark I Mouse er en slank regnemaskine med tre-i-én-funktionalitet, der også fungerer som trådløs lasermus og numerisk tastatur til pc'en.

"Som altid har vores jury nøje studeret de indsendte produkter. Designets kvalitet er trådt tydeligt frem under bedømmelserne, og det er de ægte, nye, kreative løsninger, som belønnes. Begge kriterier er ikke bare målestokke for det gode design, men er også afgørende for produktets potentielle markedsmæssige succes. Dette potentiale forbedres flere gange ved målrettet brug af vores berømte designpriser", udtaler Professor Dr. Peter Zec, som er initiativtager til uddelingerne af "red dot"-designpriserne.

Dette år havde designere og virksomheder fra 60 lande indsendt 4.433 produkter til "red dot"-uddelingen for produktdesign.

"Red dot"-designkonkurrencen
"Red dot"-uddelingen for produktdesign startede i 1955 og er i dag verdens største og mest anerkendte designkonkurrence. Konkurrencen har tre discipliner: "Red dot"-produktdesign, "Red dot"-kommunikationsdesign og "Red dot"-designkoncept". Der blev indsendt næsten 14.000 produkter fra 68 lande i 2010 alene.

Relevant information

http://www.red-dot.de/presse


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater