Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/06-11   -   Pressemeddelelse

Canon lancerer ny LV-topprojektor

Canon har annonceret en ny topmodel, LV-8320, i deres LV-projektorserie, som ud over at være særdeles kompakt - og med en vægt på blot 3,4 kilo ligeledes nem at transportere - også udmærker sig ved fornemme specifikationer. Nyheden byder desuden, som den første model i serien i øvrigt, på muligheden for splitscreen, enten i form af picture-in-picture eller picture-by-picture, hvor skærmen deles i to halvdele således, at man f.eks. kan bevare sin præsentation på den ene skærmhalvdel, mens man viser en video på den anden halvdel. Af andre specifikationer kan nævnes 1.6x zoom og Blu-ray kompatibelt HDMI-interface, som tilsammen er med til at gøre den nye projektor til den hidtil mest avancerede i LV-serien.

Lysstyrken i LV-8320 er 3.000 lumens, hvilket sammen med en opløsning på 1200 x 800 pixels betyder, at den nye projektor giver skarp og detaljeret gengivelse under alle lysforhold, og den er særdeles enkel at koble til den bærbare computer eller andre widescreen enheder såsom DVD- og Blu-ray afspillere, digitale kameraer og camcordere. Projektoren kombinerer høj performance med fleksibilitet, og zoomobjektivet gør det muligt at projicere et 100" billede på en afstand mellem 2.5 og 4 meter, hvilket desuden gør det muligt at benytte den i selv mindre mødelokaler. LV-8320 leveres endvidere med indbygget 10 watt højttaler samt stereoudgang for opkobling til ekstern højttaler.

Lampen har en levetid på op til 5.000 timer, lige som serviceintervallet er 5.500 timer. Strømforbruget er blot 1 watt i standby mode, og under brug er der ligeledes tænkt på miljøet, idet LV-8320 har et intelligent system, der reducerer strømforbruget, idet lysstyrken automatisk reguleres alt efter lysintensiteten i det indhold, der vises. Samtidig optimeres farvegengivelsen løbende. De fine specifikationer og de mange raffinementer gør dermed LV-8320 til en af de mest avancerede og innovative projektorer i sin klasse samtidig med, at prisen er holdt i et fornuftigt leje, hvilket gør den tilgængelig også for mindre virksomheder og organisationer.

LV-8320 er tilgængelig fra august og den vejledende udsalgspris inkl. moms er kr. 8.999

Relevant information

http://www.canon.dk


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater