Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/08-11   -   Pressemeddelelse

Canon klar med ny image RUNNER ADVANCE

Siden Canon i oktober 2009 lancerede sin imageRUNNER ADVANCE serie af multifunktionsprintere, er der solgt mere end 100.000 enheder verdenen over, og nu er en helt ny model tilføjet det i forvejen omfattende sortiment - nemlig A3-modellen imageRUNNER ADVANCE C2025i. Med en print- og kopihastighed på 25 sider i minuttet samt den nye MailBoxLite MEAP applikation (Multifunctional Embedded Application Platform), der blandt andet rummer funktionerne "Store to" og "Print from", byder den nye model både på høj arbejdshastighed og avanceret funktionalitet til gavn for det travle kontor.

Markedet har taget særdeles godt imod imageRUNNER ADVANCE platformen, og i første kvartal i 2011udviste især A3-farvemodellerne i sortimentet en flot vækst, der blev intet mindre end fordoblet i 30-49 sider pr. minut segmentet. I en krævende udholdenhedstest for nylig, hvor der blandt andet blev produceret 35.000 print, noterede det anerkendte Buyers Laboratory Inc. (BLI) sig desuden, at imageRUNNER ADVANCE C2025i klarede opgaven fornemt. "Eminent pålidelighed" og "Enestående performance" var to af de bedømmelser, BLI nåede frem til*.

"Hos Canon er vi naturligvis glade for det fornemme testresultat, men vi er mindst lige så glade for den salgsmæssige succes i markedet, som i høj grad skyldes den tillid, kunderne har til vore produkter. Med lanceringen af imageRUNNER ADVANCE C2025i kan vi nu tilbyde et endnu bredere sortiment kombineret med høj grad af valgfrihed inden for printhastighed, netværkssikkerhed og mailboksfunktionalitet", siger Product Marketing Manager Thomas Kronbo fra Canon Danmark.

Bygger på de kendte kvaliteter
imageRUNNER ADVANCE C2025i bygger altså på de kvaliteter, der kendes fra det øvrige C2000 sortiment, som blandt andet også byder på helt transparent integration med det øvrige produktionsudstyr i kundens netværk, lige som de kompakte dimensioner gør den nem at integrere rent fysisk. Dertil skal nævnes høj grad af brugervenlighed, lave driftsomkostninger, maksimal oppetid og ikke mindst sikkerhed i form af datakryptering, muligheden for at benytte digitale signaturer samt nem fjernelse af den indbyggede harddisk.

Miljøvenligheden fortjener også et par ord, idet imageRUNNER ADVANCE C2025i varmer op på kun 38 sekunder og har et strømforbrug på blot 1,5 watt i dvaletilstand. Blandt de øvrige specifikationer kan nævnes et 5,7" TFT VGA Colour Touch Screen farvedisplay med en opløsning på 1200 x 1200 ppi, en papirkapacitet på op til 2.000 ark samt muligheden for at håndtere formater lige fra A5 til A3.

Grundet øget efterspørgsel i markedet kan hele C2000 sortimentet i øvrigt nu leveres med MailBoxLite funktionalitet. Det er en nyligt udviklet MEAP-applikation, der gør det muligt for brugerne at lagre dokumenter i en personlig mailboks direkte på enheden.

Det er især hensigtsmæssigt i arbejdsgrupper eller afdelinger, hvor enheden er placeret centralt og deles af flere brugere. Brugerne er således selv herre over, hvornår de printede dokumenter hentes fra enheden, hvilket ikke blot reducerer antallet af besøg i printerummet, men også forbedrer sikkerheden, idet man ikke risikerer, at f.eks. dokumenter med personfølsom information ligger frit fremme.

- Buyers Laboratory, Canon imageRUNNER ADVANCE C2020i Lab Test Report (June 2011)

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Produkt Marketing Manager Thomas Kronbo hos Canon Danmark på tlf. 44 88 24 40 eller e-mail tkr@canon.dk

Relevant information

http://www.canon.dk


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater