15/08-11
-
Pressemeddelelse
Canon modtager tre priser ved uddelingen af EISA Awards 2011-2012
Canon har i dag den ære at annoncere at selskabet har fået tildelt tre produktpriser af den prestigefyldte European Imaging and Sounds Association (EISA). Det digitale spejlreflekskamera Canon EOS 600D har fået prisen "˜European Camera 2011-2012', videokameraet LEGRIA HF M41 har vundet "˜European Camcorder 2011-2012' og telezoom-objektivet EF 70-300mm f/4-5.6L IS USM fra L-serien er blevet udnævnt til "˜European Professional Lens 2011-2012', hvilket understreger den førende kvalitet, der kendetegner Canons foto- og videoprodukter. EISA Awards afgøres af et panel af uafhængige eksperter, der består af redaktører fra mere end 50 førende tidsskrifter i 20 lande.
Priserne anerkender de produkter, der kombinerer den mest avancerede teknologi, de mest avancerede funktioner og det mest avancerede design med ægte værdi, og dommerpanelet for 2011-2012 har udnævnt disse tre Canon-produkter som de bedste i deres respektive klasser.
"Canon er dybt engageret i udviklingen af nye produkter, der gør det let for alle brugere at fastholde deres oplevelser i bedst mulig kvalitet", udtaler Steve Marshall, Product Marketing Director, Consumer Imaging Group, Canon Europe. "Disse EISA-priser ses som en stærk anerkendelse af vores produkter både inden for foto og video. De sætter også fokus på den førende kvalitet, Canon kan tilbyde både til forbrugere og professionelle".
European Camera 2011-2012: Canon EOS 600D
Det perfekte valg til ambitiøse fotografer, der vil kombinere enestående billedkvalitet med let betjening. EOS 600D er topmodellen i Canons EOS begynderserie. Kameraets CMOS-sensor har en 18 Megapixel opløsning, og det har en avanceret 14-bit DIGIC 4-processer, Full HD-video samt en række kreative optagelsesprogrammer. Brugere af EOS 600D kan lave mere spændende, sjove og kreative billeder end nogensinde før.
Som en kommentar til Canon EOS 600D sagde EISA's dommerpanel: "Canon EOS 600D giver meget for pengene, har en række stærke funktioner og mange af dem kan tilpasses af brugeren. Den fremragende opløsning og det meget lave støjniveau, der ses selv ved høje ISO-indstillinger, gør det til en særdeles attraktiv model for amatørfotografen. Den nye generation af EOS har Full HD-video, et større og mere komfortabelt greb, stik til ekstern mikrofon, trådløs styring af flash, højt dynamikforhold, en meget tydelig LCD-skærm samt en række begyndervenlige funktioner, der gør det let at opnå en avanceret billedkvalitet".
European Camcorder 2011-2012: Canon LEGRIA HF M41
LEGRIA HF M41 er designet til de brugere, der gerne vil optage video i professional kvalitet. Sensoren HD CMOS Pro er hentet fra Canons serie af professionelle videokameraer, så LEGRIA HF M41 udmærker sig helt specielt under svage lysforhold, hvor der registreres enestående niveauer af detaljering selv under ganske mørke betingelser. Irisblænden i Canon HD-videoobjektivet giver blød baggrundssløring, og den 10x optiske zoom giver fotografen en lang række brændvidder at vælge mellem. Med en berøringsfølsom skærm, der kan vippes og drejes, indbygget Story Creator og de nye Cinema-Look-filtre er der spændende interaktive metoder til videooptagelse. Og med Canons teknologi Smart Auto kan brugeren meget let lave film i enestående kvalitet.
Som en kommentar til Canon LEGRIA HF M41 udtaler EISA's dommerpanel: "Canon LEGRIA HF M41 er et high-end videokamera, der er praktisk og kompakt, så man kan filme i høj kvalitet under stort set alle forhold. Kameraet har både LCD-skærm og en traditionel søger. Det er udstyret med et lettilgængeligt menusystem med alle de automatiske og manuelle funktioner, man kan ønske sig. Der er f.eks. fuld manuel lydoptagelse med mulighed for at tilslutte en ekstern stereomikofon, og det har en ekstrem hurtig autofokus takket være den eksterne "afstandsmåler". Der er plads til ikke mindre end to SD-kort ud over de indbyggede 32 GB flashhukommelse, så man kommer ikke til at løbe tør for lagerplads. Billedkvaliteten er ekstremt god med usædvanligt lavt støjniveau, selv i svag belysning".
European Professional Lens 2011-2012: Canon EF 70-300mm f/4-5.6L IS USM
EF 70-300mm f/4-5.6L IS USM er let, kompakt og alsidig. Objektivet er designet som svar på den øgede efterspørgsel efter en højtydende og lettransportabel tele. EF 70-300mm f/4-5.6L IS USM indgår i Canons anerkendte professionelle L-serie og passer ideelt til professionelle og avancerede amatører, og kan bruges til portrætter, natur- og sportsoptagelser med overlegen detaljering. Brændvidden på 70-300mm giver en enestående alsidighed, og med Canons supereffektive optiske stabilisering kan brugeren skyde med lukkerhastigheder, der er fire trin langsommere end normalt, og stadigvæk få et minimum af sløring. Canons Super Spectra Coating reducerer også skygger forårsaget af såkaldt "ghosting" og overstråling, hvilket sikrer højest mulig billedkvalitet med minimalt behov for større efterbehandlinger.
EISA's dommerpanel udtaler om Canon EF 70-300mm f/4-5.6L IS USM: "Canon EF 70-300mm f/4-5.6L IS USM er en fantastisk telezoom, der kombinerer høj billedkvalitet med en ekstremt holdbar konstruktion og et overraskende kompakt design. Det sætter nye standarder for dette populære zoomformat med dets professionelle autofokus-præstationer og den nyeste generation af billedstabilisering. Men alligevel er det prismæssigt overkommeligt for entusiasten. I hele zoomområdet viser objektivet optiske kvaliteter, der er på linje med objektiver med fast brændvidde. Det yder meget godt selv ved største blændeåbning, og konstruktionen sikrer beskyttelse mod fugt og støv".
Relevant information
http://www.canon.dk
Firma
Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg,
Danmark
44 88 23 05
20 11 21 23
http://www.canon.dk