Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-12   -   Pressemeddelelse

Canon PowerShot A - det nye kuld

Canon har netop offentliggjort ikke mindre end seks nye modeller i deres Canons PowerShot A serie. Modellerne er PowerShot A810, PowerShot A 1300, PowerShot 2300, PowerShot A2400 IS, PowerShot 3400 IS og PowerShot A4000 IS. Alle er udstyret med Canons avancerede teknologier, herunder en CMOS sensor med en opløsning på 16 megapixel, som arbejder sammen med Canons DIGIC 4 processor med henblik på at sikre knivskarpe billeder - og ikke mindst video, da alle modellerne naturligvis også kan optage videoklip i 720p HD-kvalitet.

Objektivet på alle modeller er et 28 mm. vidvinkelobjektiv med 5x optisk zoom, undtagen på topmodellen PowerShot A4000 IS der som det første kamera i A-serien er udstyret med 8x optisk zoom. Sammen med de to øvrige IS modeller - PowerShot 2400 IS og PowerShot 3400 IS - er denne model endvidere udstyret med Canons optiske billedstabiliseringsteknologi med Intelligent IS. Funktionerne er Normal IS, Panning IS, Macro IS, Tripod Mode, Dynamic IS og Powered IS.

De øvrige modeller, altså dem uden IS i modelbetegnelsen, er forsynet med den digitale pendant, nemlig Digital IS. Begge teknologier modvirker, som navnet antyder, utilsigtede rystelser eller slørede billeder.

Ægte point-and-shoot
Alle modeller er udstyret med funktionen Smart Auto, der genkender op til 32 forskellige motivtyper og automatisk indstiller kameraets funktioner optimalt til den pågældende optagesituation. Det sker ved blot et enkelt tryk på den nye Auto knap, der aktiverer funktionen. Alle modeller er endvidere udstyret med Face Detection, der automatisk fokuserer på ansigter i motivet og sørger for at eksponere, så de fremtræder bedst muligt.

De nye modellers fleksibilitet understreges endvidere af funktionen Discreet Mode, der ikke blot slår flashen fra, men også alle kameralyde, hvilket gør det muligt at fotografere helt ubemærket i situationer, hvor det er ønskværdigt. Ligeledes er alle modeller udstyret med seks forskellige kreative filtre, nemlig Fish-eye, Miniature, Super Vivid, Poster, Toy Camera og Monochrome.

Skulle der være brug for hjælp er alle udstyret med en Help knap, som straks bringer en vejledning til de enkelte menuer op på skærmen. I den forbindelse kan nævnes, at PowerShot 3400 IS - ud over dedikeret knap til videooptagelse - som den første model i A-serien er udstyret med en touch screen LCD på hele 3". Det gør det muligt at benytte funktionerne Touch AF og Touch Shutter, som henholdsvis fokuserer og udløser kameraet blot ved et tryk på skærmen. De øvrige modeller er udstyret med en traditionel 2,7" LCD-skærm, mens PowerShot A1300 endvidere er udstyret med optisk søger.

Forbedret Canon iMAGE GATEWAY
Entry-level modellerne PowerShot A810 og PowerShot A1300benytter AA-batterier, som kan fås overalt og dermed gør brugeren uafhængig af at skulle medbringe batterilader, mens de øvrige benytter genopladeligt Li-ion batteri.

Sammen med købet af alle de nye PowerShot A modeller følger adgang til Canons relancerede og opdaterede Canon iMAGE GATEWAY, som er en onlinetjeneste til deling af såvel fotos som video. Brugeren har nu rådighed over 10 GB plads, og sammen med mere plads bydes nu også på et forbedret brugerinterface, der både gør det nemt og enkelt at søge på bestemte billeder eller optagelser og ikke mindst dele dem med andre, både via e-mail og via de sociale medier.

PowerShot A810:
· 16 megapixel
· 28 mm. vidvinkelobjektiv med 5x optisk zoom
· Videoklip i HD-kvalitet (720P)
· Smart Auto (32 scener)
· Hjælpeknap

PowerShot A1300
· 16 megapixel
· 28 mm. vidvinkelobjektiv med 5x optisk zoom
· Optisk søger
· Videoklip i HD-kvalitet (720P)
· Smart Auto (32 scener)
· Hjælpeknap

PowerShot A2300
· 16 megapixel
· 28 mm. vidvinkelobjektiv med 5x optisk zoom
· Smart Auto (32 scener)
· Videoklip i HD-kvalitet (720P)
· Hjælpeknap

PowerShot A2400 IS
· 16 megapixel
· 28 mm. vidvinkelobjektiv med 5x optisk zoom
· Intelligent IS
· Smart Auto (32 scener)
· Videoklip i HD-kvalitet (720p)
· Hjælpeknap

PowerShot A3400 IS
· 16 megapixel
· 28 mm. vidvinkelobjektiv med 5x optisk zoom
· Intelligent IS
· Videoklip i HD-kvalitet (720P)
· Stor 3.0" Touch screen
· Smart Auto (32 scener)
· Hjælpeknap

PowerShot A4000 IS
· 16 megapixel
· 28 mm. vidvinkelobjektiv med 8x optisk zoom
· Intelligent IS
· Videoklip i HD-kvalitet (720P)
· Large 7.5 (3.0") LCD
· Smart Auto (32 scener)
· Hjælpeknap

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til produktchef John Hudson e-mail joh(at)canon.dk eller produktspecialist Martin Elnebo på e-mail mal(at)canon.dk

Relevant information

http://www.canon.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Canon Danmark A/S
Knud Højgaards Vej 1
2860 Søborg, Danmark

  44 88 23 05
  20 11 21 23

http://www.canon.dk

Modtag nyheder fra Canon Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater