24/11-16
-
Pressemeddelelse
Kasper Oppel Samuelsen har tegnet etiketten på Wiibroe Årgangsøl
Billedkunstneren Kaspar Oppen Samuelsen blev præsenteret af Helsingørs borgmester på baggrund af en god nyhed om, at Wiibroe Årgangsøl vækstede 6% mere end det totale ølmarked det sidste år.
I gamle dage fik Helsingørs borgmester overrakt årets første Wiibroe Årgangsøl på Helsingørs Rådhus. I anledning af Wiibroe Årgangsøl 2016 ifølge Nielsen vækstede med 6% mere end det totale ølmarked, havde Wiibroe genoplivet den gode, gamle tradition.
Borgmester Benedikte Kiær (K) fik overrakt Wiibroe Årgangsøl nr. 1 på Rådhuset torsdag formiddag, hvorefter hun blev kørt til Borgerkroen i Strandgade i en Wiibroe hestevogn. Her afslørede hun Kaspar Oppen Samuelsens etiket på Wiibroe Årgangsøl 2017.
"Vi synes, at Kasper Oppen Samuelsen var den perfekte kunstner til at prøve kræfter med Wiibroe, hvis historiske betydning for Helsingør og resten af det vi kalder Wiibroe Amt ikke kan fornægtes, men som fortsat er en velsmagende og ikke mindst populær øl," siger Jonas Thagaard Bjarkow, Sr. Marketing Manager.
Wiibroe Årgangsøl har i mange år været en platform for unge og anerkendte kunstnere, som har udstillet deres kunstværk på etiketten. I Kaspar Oppen Samuelsens værker er hver enkelt ting fortryllet med forestillinger om en sprudlende og kandiseret verden. Figurerne er som en omklædt teatertrup, historiske, men stadig relevante i dag.
"Det er en positiv overraskelse for os, at Wiibroe Årgangsøl vækster med 6% mere end det totale ølmarked. Udover den smager godt, nyder Wiibroe godt af en mere generel tendens hos forbrugerne, der søger tilbage til rødderne, det nære og det lokale. Wiibroe Årgangsøl har en særlig plads i hjertet hos mange i Nordsjælland. I gamle dage kaldte man det for Wiibroe Amt. Den betyder noget for folk. Og vi ser samme tendens for andre ølklassikere som Rød Tuborg og Gammel Carlsberg. Deres popularitet er også stærkt stigende," siger Jonas Thagaard Bjarkow.
Pressekontakt
Kasper Elbjørn
+45 4179 1416