05/05-10
-
Pressemeddelelse
Carlsberg lancerer Tuborg LIME
Mandag den. 3. maj lancerede Carlsberg den nye Tuborg LIME til de danske forbrugere. Det er en forfriskende og letdrikkelig sommerøl med et twist af lime.
En ny, forfriskende og letdrikkelig øl så i mandags dagens lys, da Tuborg LIME gik i handlen. Med en let sødme, lav bitterhed og næsten ingen eftersmag skiller Tuborg LIME sig ud fra mængden af øvrige øl. Det er med andre ord tale om en rigtig sommerøl, der kan nydes i haven, på stranden, med vennerne eller ved en af de mange musikfestivaler landet over, hvor Tuborg LIME selvfølgelig er med.
Målgruppen for den nye øl er først og fremmest unge mænd og kvinder mellem 18-25 år, da undersøgelser har vist, at netop den målgruppe længe har tørstet efter en mere letdrikkelig øl, med en let sødme der samtidigt ikke ligger så tungt i maven.
"Vi har lyttet til vores forbrugere, og her passer Tuborg LIME perfekt ind i billedet. Den dækker nemlig et ønske om en mere frisk øl, der ikke lægger sig så tungt i maven. Vi har brygget Tuborg LIME specielt til den gruppe af mennesker, der normalt ikke er de store øldrikkere" udtaler Kristian Walsøe, Marketingchef hos Tuborg, og tilføjer:
"Derfor har vi også store forventninger til Tuborg LIME som en forfriskende tilføjelse til vores øvrige ølvarianter. Vi har brygget den med helt naturlig limefrugt, der giver en friskhed og en let sødme, der passer perfekt til sommeren"
Tuborg LIME har en alkoholprocent på 4,5 % og kommer både i flasker og dåser. Lanceringen bliver bakket op af både TV, magasiner og Tuborg LIME er selvfølgelig med på en masse af sommerens festivaler og events.
Relevant information
http://www.carlsbergdanmark.dk