Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/08-10   -   Pressemeddelelse

Ny Jacobsen Limited Edition

Som den seneste i rækken af hæderkronede limited editions fra Husbryggeriet Jacobsen er Jacobsen Porter Limited Edition 2010 nu lanceret.

Igennem de sidste par år har bryggerne på Jacobsen høstet mange erfaringer med både over- og undergærede porter. Recepten på Jacobsen Porter Limited edition 2010 er kulminationen på en række af disse erfaringer. Den er brygget på fem forskellige malte, ristet byg og havregryn. Basismalten er en Maris Otter pale malt fra England. Dertil er tilsat en chokoladehvedemalt, der giver øllet en blødere karakter end almindelig bygbaseret chokolademalt. For at ramme den tone af røg og tjære er der tilsat en smule røgmalt. På humlesiden er der anvendte Hallertauer Mittelfrüh. Gæren, der er valgt, er en overgær af engelsk afstamning.

Øllet brygges i et meget begrænset antal, små 5000 flasker bliver det til i alt. Eksklusiviteten afspejles også i prisen, som bliver 90 kr. for 75 cl. Øllet vil udelukkende kunne købes i Souvenirshoppen på Gl. Carlsbergvej 11 og hos udvalgte ambassadørkunder.

Ny strategi for Jacobsen Limited Editions
Med Jacobsen Porter Limited Edition 2010 har Husbryggeriet Jacobsen lagt en ny strategi for lanceringer af limited editions. Hvor man tidligere fokuserede på at lancere enkeltstående eksperimenterende øl, vil Jacobsens limited edition fremadrettet bestå af en serie faste varianter, der genbrygges hvert år i et begrænset parti.

Når et bryg er tappet, stilles det ned i de gamle kældre under husbryggeriet, som oprindeligt var bygget som en del af Gl. Carlsberg. Her har øllet noget nær optimale opbevaringsmuligheder, takket være stabile temperaturforhold og mørke. Men endnu vigtigere er, at øllet under disse ramme og over tid, vil udvikle nye aromatiske nuancer, der beriger øllet og giver det ekstra finesse.

Denne fremgangsmåde betyder også, at man i fremtiden kan købe ældre årgange af Jacobsens limited editions. Den nye strategi vil også afhjælpe et mangeårigt ønske fra Jacobsens samarbejdspartnere i restaurationsbranchen om at kunne genkøbe populære limited editions.

Jacobsen Porter Limited Edition 2010

Udseende:
Mørk og meget viskos øl med et tæt brunt skumhoved. Øllet efterlader vedhængende gardiner i glasset, der røber øllets tyngde frembragt af øllets høje restekstrakt.

Duft:
Duften er præget af maltens karakter - ristet, brændt og kakao fra den lyse chokolademalt, lidt røg fra den tørverøgede malt og lidt humle trænger også igennem.

Smag:
Smagen er fyldig med sin indbrygning på næsten 19°P, der er blevet til 6,6 % alkohol. Malten trænger tydeligt igennem og giver en vis maltbitterhed hen over tungen. Endelige sluttes smagen af med en markant bitterhed skabt af Hallertau Mittelfrüh (ca. 40 BU).

Håndtering & Servering:
Øllet kan nydes nu ved 10-15 grader. Øllet serveres bedst i et cognaclignende glas, hvor der er god plads til at svinge porter og frigive den rige aroma.

Relevant information

http://www.carlsbergdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V, Danmark

  33 27 14 13

http://www.carlsbergdanmark.dk

Modtag nyheder fra Carlsberg Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater