09/12-10
-
Pressemeddelelse
Leif Sylvester bag årgangsøl 2011
Multikunstneren Leif Sylvester Petersen vil i 2011 pryde etiketten på Wiibroes Årgangsøl. Wiibroe beder hvert år en anerkendt kunstner om at male et billede til den kraftige øl, som der hvert år sælges over seks millioner flasker og dåser af.
Hovedpersonen
Maleriet hedder "Hovedperson" og forestiller konkret et hoved med en person.
"Vi er jo alle hovedpersoner - hovedpersoner i vores eget liv. Derfor har vi hver især et stort ansvar for, at handlingen og indholdet i den forestilling, der er vores liv, bliver så god som mulig," sagde Leif Sylvester Petersen ved afsløringen af årets motiv på Borgerkrogen i Helsingør tirsdag den 7. december. Der sælges seks millioner Wiibroe Årgangsøl om året på det danske marked.
En mørkgylden pilsner på 10,6 procent
Den mørkgyldne Wiibroe Årgangsøl er brygget på pilsnermalt og holder en alkoholprocent på 10,6, hvilket gør den til én af Danmarks stærkeste øl. Smagen er frisk og syrlig, kombineret med en let sødme. Der er anvendt ekstra humle, hvilket giver Årgangsøllen en duft af blomster.
Brygget vælges af mange som den utraditionelle, men velsmagende ledsager til nytårsaftenens kogte torsk, hvor Årgangsøllens mange smagsnuancer kan komme til sin ret. Men den gyldne øl er også velegnet som aperitif, long drink og som nytårsskål, når klokkerne ringer det nye år ind.
Wiibroe Årgangsøl sælges overalt i landets butikker, caféer og restauranter.
Relevant information
http://www.carlsbergdanmark.dk