Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/03-11   -   Pressemeddelelse

Carlsberg Danmark forlænger hovedsponsorat i Odense Boldklub

Den første aftale mellem OB og Carlsberg blev underskrevet i oktober 2001. Samarbejdet blev fornyet i 2007, og nu har parterne indgået en ny 5-årig aftale, der løber frem til 31. december 2015.

I 2001 indgik Carlsberg og OB en samarbejdsaftale, der var OB's hidtil mest omfattende aftale, og det snart 10-årige samarbejde er et af Carlsbergs vigtigste med en dansk partner. Aftalen blev første gang styrket og udbygget i 2007 med et 5-årigt samarbejde.

Den aftale løb frem til udgangen af 2011, men parterne er allerede nu blevet enige om at fortsætte det gode samarbejde, og det er sket med indgåelsen af en ny 5-årig aftale, der trådte i kraft 1. januar 2011. Dermed er Carlsberg Danmark A/S hovedsponsor i OB frem til 31. december 2015.

- Det er en meget stor anerkendelse af OB's resultater, at vi kan forlænge aftalen i god tid. Vi har haft et fantastisk samarbejde med Carlsberg, og det bliver nu styrket yderligere i de kommende år. Der er tale om en virkelig god aftale for Odense Boldklub, og den giver os mulighederne for at fortsætte vores sportslige og kommercielle udvikling, siger administrerende direktør Thomas Christensen og fortsætter:

- Jeg glæder mig over endnu et bevis på den store og stærke sponsoropbakning, som vi oplever. Verden bevæger sig i øjeblikket igennem en finanskrise, og alligevel har OB formået at tiltrække og fastholde store regionale og nationale sponsorer.

Markant sportslig udvikling

Carlsberg og OB ønsker ikke at uddybe detaljerne i den nye aftale, men der er tale om en betydeligt større aftale, der afspejler parternes store tilfredshed, perspektiverne i samarbejdet samt OB's markant styrkede sportslige position i dansk fodbold.

Hos Carlsberg Danmark A/S er der glæde over den nye aftale, som fortsætter virksomhedens tradition med markante sportssponsorater i topfodbold.

- Vores samarbejde med OB er på alle måder godt, og derfor er det naturligt for os at forlænge aftalen. Vi har oplevet OB som en meget professionel partner, der sportslig og kommercielt er kommet langt, og i dag er en naturlig del af toppen i dansk fodbold, siger Peter Giacomello, sponsorchef for Carlsberg Danmark A/S, og fortsætter:

- Carlsberg ser frem til at udvikle samarbejdet, så det både kommer klubbens fantastiske fans, medarbejdere og de mange frivillige til gode - med det formål at styrke hele fodbolden på Fyn.

Carlsberg Danmark er en af Superligaens største sponsorer, og bryggeriet er desuden landskampspartner for DBU samt sponsor for EM i fodbold og en række klubber i England og Tyskland.

Siden OB og Carlsberg sidst fornyede samarbejdet i 2007, har OB etableret sig som et fast tophold i dansk fodbold. Således er det blevet til to fjerdepladser, to sølvmedaljer og en pokaltitel frem til nu. OB er i øjeblikket placeret på Superligaens andenplads, der giver adgang til Champions League-kvalifikation.

Yderligere oplysninger:
Thomas Christensen, Odense Boldklub tlf. 26 23 12 81
Jens Bekke, Carlsberg Danmark tlf. 22 61 14 12

Relevant information

http://www.carlsbergdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V, Danmark

  33 27 14 13

http://www.carlsbergdanmark.dk

Modtag nyheder fra Carlsberg Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater