Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/08-11   -   Pressemeddelelse

Carlsberg og F.C. København forlænger deres samarbejde i 5 år

Sponsoratet skal løfte F.C. København og dansk fodbold til et internationalt niveau.

Carlsberg og F.C. København har forlænget samarbejdet med yderligere 5 år. Den nye sponsoraftale løber til 30. juni 2016 og styrker Carlsbergs engagement til helt nye højder i dansk fodbold, og for F. C. København er det skelsættende, at der indgås en sponsoraftale på et højt internationalt niveau.

Koncerndirektør, Anders Hørsholt udtaler: "Vi er meget stolte af at udvide det gode samarbejde med Carlsberg. Jeg ser den nye aftale som et resultat af den professionalisering F.C. København målrettet har iværksat, samt som en anerkendelse af vores høje kommercielle og sportslige niveau. Aftalen er med til sikre det fortsatte arbejde mod indfrielsen af vores høje sportslige målsætninger og ambitioner", og fortsætter:

F.C. København er Nordens ubestridte fodboldflagskib og Carlsbergs logo på vores trøjer understøtter bestemt dette."

Adm. direktør for Carlsberg Danmark Jesper Jørgensen: "Carlsberg har i en årrække set, hvordan F.C. København har leveret det ene storslåede sportslige resultat efter det andet. Vi har flere sponsorater i Superligaen, men dette er noget helt unikt. En anerkendelse af F. C. Københavns enestående position på den europæiske fodboldarena. Desuden har F.C. København viljen og evnen til at gøre dette sponsortiltag til en god investering til fordel for alle."

Fakta:

FC. København blev stiftet 1. juli 1992 som en overbygning mellem KB og B1903. Carlsberg har været hovedsponsor for FCK siden 2002. Carlsberg Danmark har i Superligaen udover samarbejdet med FCK, sponsorsamarbejde med OB, silkeborg, Brøndby er via DBU landskamppartner med det danske landshold. Også internationalt satser Carlsberg på fodbold bl.a. gennem sponsoratet af europamesterskaberne og Liverpool.

Kontaktperson på FCK er koncerndirektør Anders Hørsholt, telefon 28 99 99 52

Kontaktperson på Carlsberg er marketingdirektør Keld Strudahl, telefon 33 27 45 55

Relevant information

http://www.carlsbergdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V, Danmark

  33 27 14 13

http://www.carlsbergdanmark.dk

Modtag nyheder fra Carlsberg Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater