Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/05-12   -   Pressemeddelelse

22 nye forskerboliger i bryggerens have på Carlsberg

I forlængelse af Carlsbergs tradition for at have topforskere fra ind- og udland på gæstebesøg bygges nu 22 nye forskerboliger i brygger J.C. Jacobsens enestående haveanlæg.

Arkitektfirmaet Praksis Arkitekter Aps er netop udpeget som vindere af konkurrencen om at tegne 24 nye forskerboliger i bryggerens historiske have- og parkanlæg fra 1847-48.

Bygherre er Carlsbergfondet, og fondets kommende forskerboliger skal ligge i kanten af J. C. Jacobsens Have i den modsatte ende af den tidligere æresbolig, hvor anerkendte forskere gennem tiden har haft deres gang. Carlsbergfondet ønskede i oplægget til konkurrencen en bygning, der udtrykker elegance og spiller harmonisk sammen med omgivelserne. Bygningen skal på én gang passe ind i forhold til de eksisterende bygninger og J. C. Jacobsens Have og udnytte den særlige beliggenhed. Særligt stueetagen skal rumme spændvidden fra en livlig handelsgade på den ene side af bygningen og en fredet gammel have på den anden. Vinderprojektet forener alle disse hensyn, fastslår dommerkomiteen.

Forskerboligerne fra Praksis Arkitekter fylder hullet i gaderækken mellem de to fredede bygninger, De Hængende Haver og Tap E. Den kommende bygning får sit særpræg bl.a. i kraft af den lyse farve, der går igen i nabobygningen og i æresboligen i haven.

"Carlsbergfondet er imponeret over vinderforslagets bud. Bygningens kvaliteter er i de gamle bryggeres ånd og vil kunne give forskere og deres familier optimale rammer," siger formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher.

Overborgmester Frank Jensen har også store forventninger til forskerboligerne: "Det er initiativer som dette, der er med til at bringe København i førertrøjen som en by, der er attraktiv for international arbejdskraft. København vokser markant i disse år. Og vi skal understøtte den livskvalitet, som byen er internationalt kendt for ved fortsat at understøtte den økonomiske vækst. Carlsbergfondets etablering af forskerboliger passer rigtig godt ind i vores satningsområder og vil tiltrække og fastholde internationale forskere, medarbejdere og virksomheder."

Direktør i Carlsberg Byen P/S, Lars Holten, siger: "Bygningen bliver en af de første, der opføres på Carlsberg, og jeg glæder mig over denne perle af et byggeri på et helt særligt sted på Carlsberg. Samtidig glæder jeg mig særligt over vinderforslagets murværk, der er udtryk for en dansk håndværksmæssig tradition omsat i nutidig arkitektur."

Udover at de kommende forskerboliger skal videreføre og nyfortolke historien på Carlsberg, skal de indgå i masterplanen for Carlsberg, hvortil kommer, at boligerne skal opføres som lavenergibygning klasse 2015 og bør anvende bæredygtige teknologier. Boligerne forventes klar til indflytning på bryggerens fødselsdag d. 2. september 2014.

Yderligere oplysninger:
Flemming Besenbacher: +45 2338 2204. Lars Holten: 4050 6274

Relevant information

http://www.carlsbergdanmark.dk


Pressekontakt


Firma

Carlsberg Danmark A/S
Vesterfælledvej 100
1799 København V, Danmark

  33 27 14 13

http://www.carlsbergdanmark.dk

Modtag nyheder fra Carlsberg Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater